Posts Tagged ‘vinter’

2. februar 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Jeg sad og så et webinar på youtube i går omhandlende uskarpe billeder. Fantastisk inspirerende og noget jeg godt kunne tænke mig at gøre noget mere i. Se filmen her.

Jeg har desværre ikke fugleflokke på tusindvis af individer indenfor rækkevidde så jeg må nøjes med noget mere stationært. Taget med lukkertid på omkring 1/20 sek. og med vandret eller lodret panorering. Det er lidt svært at fange den rigtige komposition under panoreringen så der kommer en del klik på tælleren.

_MG_5044

_MG_5031

_MG_4955

27. januar 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Så blev det vinter. Eller det blev da i hvertfald hamrende koldt.

Jeg trængte til at komme ud og få lidt luft i hovedet og turen gik til Hou Havn. 6 graders frost og en stiv pålandsvind er ikke særlig hyggeligt i længden så det blev en hurtig tur.

Taget med Lee Bigstopper og omkring 90 sekunders eksponering. Det føles som lang tid når det er så koldt.

hou

hou_2

11. marts 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Ja ja, Frøken Frost. Det kan godt være at du har chillfaktor minus 20, men jeg har både termodragt, vanter og pelshue.

Jeg har ferie og har en plan om at fotografere hver dag. I går søndag krævede det en del tilløb og jeg fik desværre ingen billeder jeg har lyst at vise frem, men i dag gik det lidt bedre. Foråret er derude – det er bare lidt godt gemt.

Gul

Erantis

Vintergæk

—-

3. februar 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Ja jeg må jo indrømme at det ikke var videre økologisk – men det var en super dejlig dag. En 350 km. køretur med stop lidt syd for Ringkøbing, dernæst Lyngvig Fyr og med slut ved Tipperne.

Fotopræstationerne er ikke noget at råbe hurra for men turen var helt fantastisk. Sådan én der tømte hovedet, gav træt og afslappet krop og energi til den kommende uge. Dem burde jeg have nogle flere af, selv om det ikke pynter på CO2 regnskabet.

_MG_0388

_MG_0391-Edit

_MG_0409

_MG_0445-Edit

_MG_0456

_MG_0473

_MG_0476

_MG_0478

_MG_0487-1

_MG_0490

—-

12. februar 2012 · by Jesper · Fototur, Natur

Træt, stresset, småsyg, udkørt. Det dækker vist nogenlunde året indtil nu. Jeg har ikke haft den ro og det overskud jeg gerne skal have for, at lave billeder. Og så er det jo også temmelig ubekvemt at det er så hamrende koldt. ;-)

Sidst jeg var ved Horsens Fjord fandt jeg disse rusepæle, men med mine max. 85 mm, havde jeg ikke tele nok til, at komme ud hvor det var interessant. I dag – fuld af overskud som jeg var – kunne jeg gå på vandet.

Hon stod 100 meter från stranden – vacker, fyllig och läcker. Tre dagar senare var hon borta. Isen tog henne och förde bort henne. Hon efterlämnade ingenting utom minnen. Frid vare med henne.

Også denne gang har jeg brugt et 10 stops ND filter. Ikke at det gjorde nogen forskel på vandet – det var jo stift – men det giver noget til skyerne. De er ikke fastholdt i et splitsekund og giver billedet karakter af et tidsrum.

—-

7. december 2010 · by Jesper · Fototur, Natur

Vintertiden er bestemt ikke særlig gunstig for naturfotografiet. I søndags lykkedes en kombination af en halv times fri tid, tåleligt vejr og dagslys. Det kom der dette billede ud af. Det er ikke noget vildt spændende motiv så jeg har forsøgt at dimse det lidt op med lidt crossprocessing.

19. marts 2010 · by Jesper · Konkurrence

Så er Kong Vinter konkurrencen på FotoZite slut. Vi har haft mulighed for at stemme i en lille uges tid på de 24 indsendte billeder, så de er blevet gransket en del gange. De deltagende billeder spænder fra, at være rigtig gode til jævnt kedelige. Jeg deltog med disse to billeder:


C
anyon.


K
ongestubbe.

Det første er taget på Alrø. Jeg kan lide de kølige farver, de skarpe konturer, den grumsede kløft og jeg synes det giver en spændende oplevelse, at man ikke rigtig kan fornemme størrelsesforholdet. Er kløften meter dyb eller blot ganske få cm?

Det næste er taget lige her neden for byen, en dag vi var ude at gå en tur. Jeg er ret vild med dets grafiske udtryk og billedet bæres i høj grad af traktorsporene der leder op i billedet til de fine bløde konturer i landskabet.

Jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med begge billeder, men de var desværre ikke gode nok til at vinde :-(

Vinderen blev Peter Ankerstjerne med dette billede. Det fik også min stemme så det kan jeg jo kun være tilfreds med og herfra skal der lyde et stort tillykke til Peter. Det er et meget smukt billede.