Posts Tagged ‘strobist østjylland’

21. februar 2011 · by Jesper · Fototur, Modelfoto

Så fik vi afholdt det første arrangement i den nye facebook gruppe Strobist Østjylland. Det foregik på Skt. Annagade skole i Århus hvor medlemmer af fotoklubben ISO8000 havde lånt lokaler. Vi havde fået stillet en lille gymnastiksal og et klasselokale til rådighed, men det var vist kun gymnastiksalen og det tilhørende omklædningsrum der blev taget i brug.


Vi var 12 tilmeldte og jeg tror faktisk alle mødte op, plus lidt ekstra. Vi var 7 fotografer og den første time gik med at snakke og pakke ud. Sådan en gammel gymnastiksal er altså ikke særlig stor når 7 fotografer har pakket alt deres grej ud. :D

Modellerne måtte stå og vente til der var nogle der var klar, så næste gang laves mødetiden for modeller en time senere. Det er ikke en god start på dagen med en times kedsomhed.

Jeg var egentlig syg med feber og hovedpine, men lysten til at fotonørde med andre var større end febergraderne, så jeg kørte den i gennem på ingefær-te og Kodimagnyler. Jeg fandt ikke den store kreativitet frem, men efter at have læst Speedliter’s Handbook havde jeg sådan set også allerede temaet klar. To create interesting light, you have to create interesting shadows. Det synes jeg egentlig lykkedes meget godt. Modellen er Helle Hørberg. Debutant som model, men helt klart et naturtalent.

—-

11. februar 2011 · by Jesper · Diverse

Administrator på facebook siden Strobist Århus har været forsvundet siden oktober 2010. En facebook side med kun 1 administrator fungerer meget lidt godt, hvis denne er fraværende så vi var en lille håndfuld der tog en hurtig beslutning om, at oprette en ny. Vi valgte at oprette en gruppe i stedet for en side, hvilket har den fordel, at alle kan oprette begivenheder og sende beskeder til gruppen og man er ikke afhængig af, at der er aktive administratorer. Desuden er det meget nemmere at holde sig opdateret om en gruppe, frem for en “synes godt om” side. Gruppen er både for strobister og modeller således, at alle deltagere i et event kan være medlem af den samme gruppe.

Gruppen blev oprettet i går aftes og da jeg stod op hér til morgen, var der allerede 22 medlemmer. :-) Kig forbi, meld dig ind og deltag i løjerne. Tryk på billedet for at gå til gruppen.

—-