Indlæg tagget med ‘sondrup’

Baghaven

mandag, 12. oktober 2009

svamp_top

Vi bor lige på kanten af et 2100 hektar stort fredet område. Det er et meget naturskønt og afvekslende landskab på nordsiden af Horsens Fjord, der er dannet under den sidste istid. Selvom vi har boet her i 4 års tid er der mange steder vi endnu ikke har været.

Udsigt fra Traphøj (med 85 mm)
U
dsigt fra Traphøj. (med 85 mm).

I går, søndag, tog vi en ordentlig stroppetur i området Sondrup Plantage og Uldrup Bakker. Et flot og kuperet terræn med meget varieret vegetation. Jeg havde kun taget 85′eren med men næste gang bliver jeg vist også nødt til at medbringe en vidvinkel.

_MG_4675-Edit
Fine små klokkeblomster.

_MG_4689-Edit
Kryb.

_MG_4681-Edit
Svampe.

Tåget

søndag, 25. januar 2009

sondrup_banner_250109Det var tåget til morgen. Vi stod ved sydgavlen og røg cigaretter og kiggede ud over hestefolden. Der kom en musvåge snigende, men den var ikke glad for publikum så den smuttede ud i tåget igen.

Jeg tror lige jeg kører ned til Sondrup og tager et par billeder, sagde jeg.
Nu, svarede Marianne – man kan jo ikke se en skid!
Nææ, men man kan altid tage billeder – vil du med?

Jeg har længe ønsket mig et billede af en jolle der kom sejlende ud af tågen direkte mod mig. Inspireret af dette billede af Eric Dufour fra fotobasen.dk.

Netop i dag skete det. Desværre havde jeg kun lige akkurat rigget klar og det med en 50 mm prime så jeg nåede ikke, at få et godt billede af situationen. En zoom havde givet mig lidt bedre mulighed for at komponere, men Marianne bruger 17-70′eren. Men jeg fik da endnu et topbanner :)

Som altid er Sondrup Strand et dejligt sted at være og det blev da også til et par rimelige billeder. Klik på dem for at se dem større.

bro_250109

Mod ukendt.

sondrup_250109

Ingen titel.


Jeg tror faktisk også jeg fik det billede jeg vil bruge til månedskonkurrencen „sort/hvid i farve”. Jeg er ikke helt sikker endnu, men jeg synes det passer meget godt og jeg har i hvert fald ikke overdrevet farvedelen. Dette billede er kun et udkast. Det skal lige laves ordentligt uden støj og haloer hvis det bliver det jeg vælger. ↓

foggy_morning

Kladde til ”Orange”.

Sondrup Strand

fredag, 2. januar 2009

Sondrup Strand er et af mine yndede udflugtsmål. Det ligger omkring 5 km. hjemmefra og er altid god for et par stemningsbilleder. Især om morgenen er der fint, i det solen står op over Gylling Næs og Alrø der er så flade, at de ikke sender lange skygger, men blot giver motiverne tegning og dybde.

Her til morgen var der 4 graders frost, næsten vindstille, blankt vand og is i strandkanten. Det var ikke et menneske at se, ingen trafikstøj – ja selv fuglene var stille. Der var så smukt og fredfyldt, at jeg næsten glemte at fotografere.

doom

_
Der er altid noget at bygge motivet op omkring ved Sondrup Strand. Der ligger joller på land og i vand, der er fortøjningspæle, stenhøfter, drivtømmer, badebro og meget andet.

Jeg prøvede at arbejde lidt videre med temaet ledende linier sammenholdt med den klassiske regel om forgrund, mellemgrund og baggrund.

De 3 billeder hér blev de bedste. De 2 sidste kan klikkes op i størrelse.

Godt Nytår, forresten :)