Posts Tagged ‘skanderborg sø’

30. oktober 2011 · by Jesper · Fototur, Natur

Fandt lige et par billeder mere fra gårdsdagens fototur, der vist godt kan tåle at vises frem. Et mål af en slags – kajakpolo måske – og en udspringsdims fra stranden ved Skanderborg Vandrehjem.

—-

29. oktober 2011 · by Jesper · Fototur, Natur

Bøgeskovens efterårsfarver er vist på det højeste lige i disse dage og jeg havde egentlig en plan om en smuk efterårsskov spejlende sig i stillestående vand. Den smukkeste bøgeskov ligger jo som bekendt i Skanderborg så dertil gik morgenens fototur.

Da jeg stod op kl. 06.15 var det stjerneklart og med en meget dekorativ lavtliggende tåge. Perfekt. Da jeg kom til Skanderborg var det gråt, gråt, gråt.

Det er nu heller ikke ringe.

 

—-

13. juni 2011 · by Jesper · Fototur, Natur

Kraftigt inspireret af Kims super super fede billede drog jeg ud i morgenstunden for at finde Mosekonen. Hvis hun ikke brygger til pinsesolens dans, hvornår skulle hun så gøre det?

Bryggeriet foregår gerne i lavtliggende fugtige områder, så jeg satte kursen mod Skanderborg Sø nærmere bestemt lige her. Jeg ankom kl. 04.00 og der bryggedes lystigt. Der var utroligt smukt og jeg stod længe bare og kiggede og lyttede til fuglene. Kl. 04.30 stod solen op og ret hurtigt derefter var bryggen væk.

Billederne – ja, det blev ikke til så mange og de kommer ikke i nærheden af Kims, men jeg er nu nogenlunde tilfreds.

—-