Posts Tagged ‘langtidseksponering’

25. august 2014 · by Jesper · Natur

top

Noget af det man er meget opmærksom på, når man laver langtidseksponeringer, er forholdet mellem det pivskarpe og det bevægelsesslørede. Der skal normalt være en passende mængde af begge dele og hvad der er passende mængde, afhænger af uanede mængder af faktorer ;-)

Man kan også bare gå håndholdt. Her har jeg forsøgt mig med eksponeringer på op til 2 minutter blot med støtte på egen krop. Det synes jeg måske nok er en teknik man kan arbejde lidt videre på.

imp-1

imp-2

imp-3

 

22. august 2014 · by Jesper · Diverse, Natur

top

Bornholm Bornholm Bornholm
Du, min dejlige ferieø
Bornholm Bornholm Bornholm
Ved den herlige Østersø
Mit Bornholm
Dine pi’r er så kønne
li’ fra Sandvig til Nexø og Rønne
Bornholm Bornholm Bornholm
Tak til ferieglæder min ven
Bornholm – Vi vil mødes igen

Ja, det er rigtig gættet. Vi har været på ferie på Bornholm. Efter et urimeligt hårdt nedslidende år har vi været på en skøn og dejlig ferie. Jeg har aldrig været på Bornholm og i vores situation har det været det helt rigtige valg. Smukt, roligt, særpræget og meget anderledes end vi er vant til. Næsten som at være udenlands men uden besværlighederne med ikke at kunne sproget. Genialt!

Det er svært at fotografere steder man ikke kender så jeg håber på mange gensyn.

Kamelerne, Bornholm

Kamelerne, Hammershus

 

Kamelerne, Hammershus

Kamelerne, Hammershus

 

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne

 

Sandvig Strand

Sandvig Strand

 

27. januar 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Så blev det vinter. Eller det blev da i hvertfald hamrende koldt.

Jeg trængte til at komme ud og få lidt luft i hovedet og turen gik til Hou Havn. 6 graders frost og en stiv pålandsvind er ikke særlig hyggeligt i længden så det blev en hurtig tur.

Taget med Lee Bigstopper og omkring 90 sekunders eksponering. Det føles som lang tid når det er så koldt.

hou

hou_2

8. juni 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Fotografi handler bla. om, at fastfryse øjeblikke. Eksponerer man imidlertid længe nok forsvinder øjeblikket. Mennesker, dyr, skibe, bølger – alt i bevægelse forsvinder. Eftersom alt, i et længere perspektiv, er i bevægelse, vil en uendelig eksponering resultere i – ingenting. Så meget er det hele værd.

Nøjes man med et par minutter er der stadig noget at betragte.

bryder

28. april 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Jeg var på den anden side af bæltet i week-enden og fik gjort mig lidt ophold på begge sider af broen. Et kort ophold på fynssiden om fredagen og et noget længere på sjællandssiden om lørdagen. Det er sjælden man får det gjort. På udturen er man gerne under tidspres og på hjemturen vil man egentlig bare gerne hjem.

Det er faktisk muligt at køre bil næsten helt ud under broerne på begge sider af bæltet. Sjællandssiden er nok den mest fotogene men jeg tror også man kan få noget godt ud af lavbroen på fynssiden hvis man giver sig lidt tid til at finde det rigtige sted. Det gjorde jeg ikke denne gang for det er den „billige” side hvor jeg jeg mulighed for at komme lidt oftere.

broen

Exif: 24mm, f/14, 25 sek. Lee 10 stops ND filter.
—-

Og så lige en til Kim.

_MG_1698-Edit

Exif: 35mm, f/14, 256 sek. Lee 10+3 stops ND filtre.

13. november 2012 · by Jesper · Fototur

Vejret var skønt i søndags og det kan man jo lige så godt nyde og tage en tur med kameraet. Der var solskin og jagende tunge skyer så det var perfekt til lidt øvelse i LE (Long Exposure) arkitekturfotografering. Jeg havde lige set en video med Joel Tjintjelaar som jeg synes er en meget inspirerende LE Fine Art fotograf, og når han tegner og fortæller, ser det egentlig meget nemt ud.

Høje bygninger er helt klart at foretrække, men lige dem er det lidt småt med på disse kanter så jeg kørte en tur til Aarhus. Prismet ved Ceres krydset var målet og da jeg ankom var der stort set ikke en sky på himlen. Sådan er naturen og så er det jo godt man selv har lidt skyer i arkivet.

Bygningen er meget markant og jeg har faktisk kørt forbi den hver eneste dag i flere år, men jeg har vist aldrig rigtig kigget på den. Det overraskede mig i hvert fald, at der kun er ét hjørne hvor den er glas mod glas.

Jeg kunne godt tænke mig, at have brugt noget mere vidvinkel for at få bygningen til at syne højere, men om fredagen fik jeg solgt mit Canon 10-22 mm så jeg måtte nøjes med 17 mm.

Exif: ISO 100, 17 mm, f/13, 160 sek. 10 + 3 stops ND filter, Canon 40D.

—-

5. april 2012 · by Jesper · Fototur, Natur

Det er ikke så nemt at finde motiver til den seascape bølge jeg befinder mig i for tiden. Isen har taget badebroerne, bundgarnspælene og andre oplagte emner og jeg har vist efterhånden støvsuget hele strækningen fra Horsens til Århus for interessante objekter. Ved hjælp af Google Earth har jeg udset mig et par steder på nordsiden af Vejle Fjord som ser spændende ud. Det første sted er Stouby Strand og der var jeg nede i torsdags.

Det er et utroligt flot sted med bøgeskov omkring nogle meget høje stejle skrænter og kystlinien med et flot ”svung” ud mod Juelsminde. Mange træer er væltet ned ad skrænten og lukker stort set af mod vest, men mod øst er der fint fremkommeligt.

Det er så også et yndet udflugtssted med to parkeringsafsnit og trapper i skrænten ned til stranden. I hverdagene op til påske er der åbentbart lukkedage på kommunens institutioner for jeg har da sjældent set så mange besteforældre og børnebørn samlet på et sted. Det besværliggjorde fotograferingen, men jeg fik da lige et par små huller hvor jeg kunne tage et par billeder. Det gjorde nu ikke så meget. Stranden lå i læ, solen skinnede, anemonerne blomstrede og jeg havde kaffe med.

God påske.

—-

25. marts 2012 · by Jesper · Fototur, Natur

Det er så lækkert det forår. Alt liver op – mennesker, dyr, planter. Det er balsam for sjælen. Som hus og haveejer er der nok at se til. Man nyder, yder og nyder lidt igen. Frokost på terrassen, varm kaffe og kolde øl.

Fotograferingen lider lidt under det – men i går så jeg skriften på væggen. Jeg er tilgivet. We know you love.

—-

3. marts 2012 · by Jesper · Fototur, Natur

Yrk – det var koldt i dag. Bølgebryderne havde noget at se til men efter en 30 sekunders eksponering er der ikke mange buler på vandet.

Her på dette sted står der hver morgen en troldmand. Han støtter sig til sin vandrestav og spejder ud over havet mens han planlægger hvilke ulykker han skal frembringe gennem dagen.

—-

26. februar 2012 · by Jesper · Fototur, Natur

Normalt når jeg er ude på fototur i naturen så har jeg ikke nogen fast plan for hvad og hvordan jeg vil fotografere. Jeg har ikke noget indre billede at gå efter og ud over at bestemme lokationen, så er resten ret tilfældigt og styret af omstændighederne. Naturen arter sig sig alligevel aldrig som man havde tænkt sig og så kan man lige så godt vænne sig til, at improvisere fra gang til gang.

Jeg har dog gået med en idé til et færdigt billede i et stykke tid og i går skulle så være dagen hvor det skulle laves. Det kunne pga. af det voldsomme blæsevejr så ikke lade sig gøre. Jeg fandt dog ud af, at det sted jeg havde udtænkt mig ikke kunne bruges. For at lave billedet skal jeg bruge lavt vand, men ikke så lavt at der stikker sten og planter op, der skal være læ og der skal helst være fri horisont i hele billedfladen. Desuden skal der helst være lidt krusninger i vandoverfladen og nogle skyer der ikke står alt for stille.

Her til morgen tog jeg ud til et sted hvor de fleste af disse kriterier var opfyldt. Selvom jeg har et rimeligt klart billede af hvordan det færdige resultet skal se ud, så var der alligevel en del ting at tage stilling til. Hvor og hvor stort skal motivet være i billedfladen, hvor skal horisonten ligge og den slags. Ting der måske nok er til at forestille sig på forhånd, men måske faktisk ikke kan lade sig gøre i praksis.

Jeg havde en tre kvarters tid inden solen stod for lige på til at lave billedet. Det var ikke helt nok så jeg vil betragte det som en øvelsestur og disse to billeder som foreløbige skitser. Så må vi jo se om det nogensinde bliver færdigt.

—-

« Older Entries