Posts Tagged ‘ingvar cronhammar’

15. februar 2009 · by Jesper · Fototur

elia-banner

Vi har været i Herning. Er man i Herning skal man se Ingvar Cronhammars Elia. Det er så sikkert som, at der skal rødkål til medister!

Elia er et monstrum af en jernskulptur. En gigantisk kuppel lavet af omkring 400 tons jern. Diameteren ved terræn er 60 m og kuplens højde er ca. 11 meter. Fra hvert verdenshjørne fører 10 m. brede trapper op til platforme med udsigt over, dels det flade område Elia ligger i, men også over skulpturens hule indre. Fra den parabolformede bund stiger 4 stk. 32 m. høje søjler op. I midten er der en mindre søjle hvorfra der ca. hver 19. dag udspydes en 8 m. høj gasflamme.

Elia

Elia

Jeg er ret vild med Ingvar Cronhammar. Der er ikke meget småfnidret tingeltangel over hans kunst. Det er stort, håndgribeligt og mærkværdigt. Jeg har gennem mit arbejde haft den store fornøjelse, at arbejde sammen med ham og hans grafiske bureau ved 2 lejligheder. Første gang med dekoration af et IC3 tog og anden gang med et noget større projekt, at dekorere færgen M/S Hammerodde for Bornholmsttrafikken. Færgen var en meget stor udfordring hvor vores opgave bestod i opmåling af færgen, tilretning af data, printning og montering. Det har været en stor oplevelse som jeg håber der kommer flere af. Og jeg fik faktisk en krammer for det :)

Nå, men tilbage til Elia. Vi har været der en del gange efterhånden, og det er ikke lykkedes mig at tage nogle rigtig gode billeder af den endnu. Jeg synes det er  meget svært at fotografere så stor en genstand. De 5 billeder i dette indlæg, er jeg dog rimelig tilfreds med.

Fordampning på solsiden

Fordampning på solsiden

Elias indre

Elias indre

Dark side

Dark side

En af trapperne

En af trapperne

Turens formål var egentlig at besøge Herning kunstmuseum. Der var vi også så måske kommer der også et indlæg om det.

Jeg har samlet lidt relevante links:
Elia
Artikel i Berlingske
Ingvar Cronhammar
Video om M/S Hammerodde
.
.
.
.
.
.