Posts Tagged ‘horsens’

11. december 2011 · by Jesper · Fototur, Natur

Sydhavnen i Horsens en tidlig morgenstund. Et lille bysamfund bygget af europapaller og andre genbrugsmaterialer. Fantastisk stemning og atmosfære og rig på motiver både til lands og til vands. Broerne er fascinerende og har altid ændret sig fra gang til gang.

Den anden side af kanalen er ikke særlig pæn, så den har jeg fjernet. Det giver lidt mere arbejde, men også et meget “renere” billede.

—-

26. april 2011 · by Jesper · Projekt 3i1

Hu hej, hvor det går. Jeg er allerede ved nummer 7 og har stadig ikke besvær med at finde motiver. Måske bliver jeg ved til 15.

Dele af Horsens er tudsegammelt og heldigvis er ikke alt renoveret til ukendelighed eller erstattet med beton, stål og glas. Der er stadig masser af små minder om fortidens håndværkere der kunne deres kram og en tid hvor udsmykning var en naturlig del af godt byggeri.

—-

25. april 2011 · by Jesper · Projekt 3i1

Så er det sidste dag i påsken og jeg har været ude på jagt efter motiver til mit 3i1 no. 6. Husnumre er jo egentlig ganske oplagte til dette projekt, og i anledning af påsken kan man jo godt blive inspireret til lidt religiøs symbolik.

—-

2. april 2011 · by Jesper · Fototur

Jeg har været udsat for sådan en slags harmonika inspiration. Anders har været en tur på Jernbanemuseet i Odense, inspireret af én eller andet gut jeg ikke lige kan finde linket til igen. I går så jeg Anders’s blogindlæg og tænkte: Gammelt lort – det har vi da os’ i Horsens.

Da den lovede sol og de 20 grader alligevel tegnede til at udeblive på disse kanter, tog jeg lige et smut til Horsens Industrimuseum og det kom der da også lidt billeder ud af. Men øv – der var godt nok ikke meget lys, så det hed ISO 400 og blænde 1.4 og massevis af rystede og uskarpe billeder. Jeg tror jeg ønsker mig sådan en étbenet støttestok. Det var selvfølgelig bedre, hvis der var en der gav mig et 5D Mk. II. Bare sig til hvis du skal bruge adressen ;-)

—-

20. juli 2010 · by Jesper · Fototur

Yrk – det var lummert i dag. En god undskyldning for at se kongeetapen med madder, kaffe og frugt inden for rækkevidde. Lidt foto blev det også til. Jeg skulle hente Marianne i Horsens kl. 20.00 så jeg kørte i god tid og havde en times tid på de nedlagte godsbanespor.

Hvad i alverden er motorgasolie?

—-

20. juni 2010 · by Jesper · Fototur

Jeg sad i læ ved husgavlen og drak morgenkaffe og nød det super gode vejr og tænkte på, at jeg vist trængte til en lille fototur. Tunge skyer træk nærmere, så skulle det være, så skulle det være nu. Jeg kørte til Horsens Havn og fik en lille time inden det begyndte at styrtregne. Men hvad – en lille time er også nok til at give en god oplevelse, og med lidt held også et par gode billeder.

24. januar 2010 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Jeg fandt noget. Ikke lige det jeg ledte efter, men dog noget is og i rimelige store mængder. Jeg var først på Sydhavnen i Horsens hvor der er en masse vakkelvorne bådebroer. Der var dog ikke meget is på dem og det var meget svært at komme til, at få en god vinkel på dem. Den bidende kulde gør også, at tålmodigheden ikke er stor. Jeg fandt en lille ishule i strandkanten.

ishule

På hjemvejen var jeg et smut forbi Brigsted. Der var der is. Man kan faktisk gå over på Vorsø, hvis ellers ikke lige fordi vejen derover var blokeret af isbjerge.

isbjerge

isbjerge

10. august 2009 · by Jesper · Diverse

IMG_0174

I går da jeg sad og følte mig som en mørkt ristet kaffebønne og lavede billedet med broen, sad jeg også og legede lidt med dette billede fra Horsens Fjord. Jeg blev ikke tilfreds med det i går, men i dag synes jeg det er rigtig godt. Mærkeligt. Det ser i hvert fald en anelse køligt ud – faktisk ret cool :)

IMG_0779

9. august 2009 · by Jesper · Diverse

_MG_2473

Her kommer lige et gammelt billede. Det er sindsyg lummervarmt i dag. Faktisk har jeg tid til, at tage ud og fotografere, men naboerne tvang en masse alkohol i mig i går aftes og jeg orker ikke bevæge mig ud i denne varme. Så kan man jo meget passende sidde og kigge nogle af sine gamle billeder igennem. Jeg fandt dette billede frem og efter en ny RAW fremkaldelse blev det til et helt nyt billede. Det er taget en frostkold novembermorgen på Sydhavnen i Horsens. Åh – hvem der bare havde en is!

IMG_6419

10. maj 2009 · by Jesper · Fototur

street_top

Sådan omkring middagstid sidder jeg henslængt i sofaen med laptoppen på skødet og kigger på Peter Funchs hjemmeside. Han er en dansk fotograf bosat i New York, hvorfra han bl.a. har lavet denne serie streetshots. Den er absolut et gennemsyn værd. Marianne trængte åbentbart til en pause fra bacheloren, for hun kom ind og spurgte om vi ikke lige skulle tage til Horsens for, at spise frokost og fotografere lidt.

Efter en 330,- kroners brunch (ca. samme pris som 20 poser øko havregryn!) på Benedictes gik vi en tur rundt i byen for at fotografere. Med Peter Funch på nethinden valgte jeg min 70-300 mm, for nu skulle der tages streetshots. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg må indrømme, at der skal kæmpes lidt med ens blufærdighed. Man skal altså ret tæt på folk, selv med en 300 mm, hvis man vil fange lidt nærvær i billederne. Man skal også være ret hurtig for, at fange det rette øjeblik og der levnes ikke meget tid til, at fedte med indstillingerne. Det er en disciplin der kræver tilvænning og øvelse og det bliver ikke nemmere af, at der er så få mennesker på gaden. Der er ikke meget New York over Horsens en søndag eftermiddag. Det er ikke til, at fange folk i alt ubemærkethed og det var meget få der ikke opdagede, at de blev fotograferet.

Al begyndelse er svær og der kom ikke rigtig noget brugbart på kortet, men her er de tre mindst ringe.

300mm, f/5.6, 1/1000 sek, ISO 160

300mm, f/5.6, 1/1000 sek, ISO 160

-

70 mm, f/5.6, 1/400 sek, ISO 160

70 mm, f/5.6, 1/400 sek, ISO 160

-

300 mm, f/11, 1/250 sek, ISO 160

300 mm, f/11, 1/250 sek, ISO 160

« Older Entries