Posts Tagged ‘Canon EF 50 mm f/1.4’

3. april 2011 · by Jesper · Fototur

Dagens agenda lød på en tur til Haderslev for at hente fruen og svigermekanikken havde inviteret til en gang flæskesteg på Harmonien. Det kan man jo ikke sige nej til. Normalt er det bare en A til B tur, men da jeg nu kørte alene kunne jeg jo godt tage en afstikker ét eller andet sted hen og fotografere lidt. Efter lidt googling faldt destinationen på Bindeballe Station.

En gammel stationsbygning og 2 meget medtagne togvogne var hvad stedet bød på. Ikke helt hvad jeg havde håbet på, men til gengæld var der også et Købmandsmuseum med en masse fede gamle skilte.

—-

2. april 2011 · by Jesper · Fototur

Jeg har været udsat for sådan en slags harmonika inspiration. Anders har været en tur på Jernbanemuseet i Odense, inspireret af én eller andet gut jeg ikke lige kan finde linket til igen. I går så jeg Anders’s blogindlæg og tænkte: Gammelt lort – det har vi da os’ i Horsens.

Da den lovede sol og de 20 grader alligevel tegnede til at udeblive på disse kanter, tog jeg lige et smut til Horsens Industrimuseum og det kom der da også lidt billeder ud af. Men øv – der var godt nok ikke meget lys, så det hed ISO 400 og blænde 1.4 og massevis af rystede og uskarpe billeder. Jeg tror jeg ønsker mig sådan en étbenet støttestok. Det var selvfølgelig bedre, hvis der var en der gav mig et 5D Mk. II. Bare sig til hvis du skal bruge adressen ;-)

—-

20. juli 2010 · by Jesper · Fototur

Yrk – det var lummert i dag. En god undskyldning for at se kongeetapen med madder, kaffe og frugt inden for rækkevidde. Lidt foto blev det også til. Jeg skulle hente Marianne i Horsens kl. 20.00 så jeg kørte i god tid og havde en times tid på de nedlagte godsbanespor.

Hvad i alverden er motorgasolie?

—-

· by Jesper · Diverse

Så kom ferien endelig. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få fotograferet lidt hver dag men ved også godt, at det nok ikke lader sig gøre. I går ville jeg gerne se noget Tour og så er man jo rimeligt låst indenfor nogle få kvadratmeter. Jeg har sådan et lille A3 lysbord som jeg fandt frem og havde egentlig tænkt mig at lave nogle billeder hvor jeg lagde forskellige grøntsager og køkkenredskaber på lysbordet og fotografere dem, så de fremstod som silhuetter og nærmest lignede små pictogrammer. Der var desværre alt for meget naturligt lys til, at det kunne lade sig gøre så jeg pakkede softboxen ud og gav dem lidt lys fra oven også.

Ikke noget stort fotoarbejde, men jeg fik fotograferet på min første feriedag og set lidt Tour og det var ganske hyggeligt.

1. juni 2010 · by Jesper · Månedens billede

Det har været en skod måned. En enkelt tur rundt i den nye Arla bygning og en lille tur rundt i haven i går. Det er sådan cirka hvad jeg har fået fotograferet i maj måned. Denne måneds billede er heller ikke noget særligt. Det er det bed det er taget i til gengæld. Vi har et 7-8 meter langt bed langs indkørslen der er fyldt med disse blomstrende anemonefætre. Det er sgu smukt! Hér taget i den smukke gyldne aftensol vi har for tiden.

10. maj 2010 · by Jesper · Månedens billede

Nja, nu skrev jeg jo godt nok at jeg ikke rigtig havde fået taget nogle billeder i hele april måned, men det er nu ikke helt rigtigt. Jeg har haft en af mine nok største fotografiske udfordringer, nemlig at tage Nude Art billeder. Det er svært – rigtig svært. Målet var at lave pikante, forførende og lettere erotiske fotos som både model og fotograf  ville være glade for. Det er lykkedes mig, på 2 sessions og omkring 300 skud, at lave 5 billeder som vi begge er tilfredse med!

Kunsten ligger i høj grad i lyset. Vinklen mellem lys, krop og kamera er altafgørende for resultatet. Hver gang modellen skifter positur skal der vinkles lidt på softboxen. For modellen er det anstrengende, at ligge eller sidde i den samme stilling længe, så der skiftes ofte positur og hver gang skal jeg hen at ændre lys, og da flashen køres manuelt skal der også ofte ændres lysstyrke. Min erfaring indtil videre er, at Nude Art fotografering er koncentration omkring lys, positur, vinkler, udsnit, dybdeskarphed og kameraindstillinger. Jeg troede det ville være ren hygge, men måtte sande, at det var enormt hårdt arbejde.

Jeg har brugt en del tid på efterbehandlingen og jeg synes jeg har fundet en passende teknik. Det er i hovedtræk sort/hvid, høj kontrast, lav Clarity for et soft look og til sidst lidt korn for at give det et analogt udtryk.


21. marts 2010 · by Jesper · Fototur, Natur

Uh – vinteren har være hård ved min højt skattede og gennemfotograferede badebro. Den ligger spredt ud over hele stranden.

Til gengæld har vinteren også fremstillet fine små kunstværker rundt omkring.

11. marts 2010 · by Jesper · Diverse

Vi var en tur på Aros i går. Ikke for at se nogen specifik udstilling, men egentlig mest fordi vi skulle købe en gave i deres shop. Tilfældigvis kører Jacob Holdts udstilling ”Tro, håb og kærlighed” derinde. Den fik jeg ikke set. Nede i auditoriet viser de hans film ”Hvordan det siden gik med mine venner, som jeg fotograferede i Amerikanske Billeder” og efter at have set den kunne vi ikke rigtig kapere mere. Det er skrappe sager. Jacob Holdt er ikke nogen teknisk dygtig fotograf, men kombinationen af billederne og hans eminente fortællerevner giver en meget stærk cocktail. I forbindelse med udstillingen holder han 3 foredrag på Aros. De 2 er udsolgt men jeg håber at få billet til det sidste.

Nå, men ingen tur på Aros uden, at have kameraet med. Man må fotografere uden for gallerierne og der er masser af linier og skygger at boltre sig med. Det er vist sådan et sted, man aldrig rigtig bliver færdig med.