Posts Tagged ‘canon 6d’

6. september 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top

I sommerferien var jeg sammen med et par fotofæller en tur i det nordjyske. Med base i Saltum var vi på både Råbjerg Mile og Rubjerg Knude. Vi havde en kort aftentur på Saltum Strand hvor disse små fugle piblede rundt og fandt føde i det lave vand.

saltum

Milen er et fantastisk sted. Mega stor sandkasse med mange flotte formationer der desværre hurtigt bliver trampet i stykker af de 100-vis af daglige gæster. Man skal komme tidligt om morgenen når gårsdagens spor er slettet af nattens sandfygning. Vi var der lidt for sent, men det var stadig en god oplevelse. Sandet var vådt af morgenens regn hvilket havde givet det en hård nupret overflade, der var let at gå på og samtidig forhindrede sandfygning.

milen-3

milen-2

milen-1

Sandfygning var der til gengæld på Rubjerg Knude. Faktisk så meget at det nærmest var umuligt at fotografere. Der gik 3 dage inden det sidste sand var ude af øjnene. Mit objektiv knaser og stativet støver. På en fotoopgave nogle dage senere måtte jeg opgive at bruge flash da jeg ikke kunne få dem til at fungere. Jeg fandt senere ud af, at det var pga. sand i kontakterne. Godt man ikke bor deromkring for det slider godt nok voldsomt på udstyret.

_MG_6948

22. august 2014 · by Jesper · Diverse, Natur

top

Bornholm Bornholm Bornholm
Du, min dejlige ferieø
Bornholm Bornholm Bornholm
Ved den herlige Østersø
Mit Bornholm
Dine pi’r er så kønne
li’ fra Sandvig til Nexø og Rønne
Bornholm Bornholm Bornholm
Tak til ferieglæder min ven
Bornholm – Vi vil mødes igen

Ja, det er rigtig gættet. Vi har været på ferie på Bornholm. Efter et urimeligt hårdt nedslidende år har vi været på en skøn og dejlig ferie. Jeg har aldrig været på Bornholm og i vores situation har det været det helt rigtige valg. Smukt, roligt, særpræget og meget anderledes end vi er vant til. Næsten som at være udenlands men uden besværlighederne med ikke at kunne sproget. Genialt!

Det er svært at fotografere steder man ikke kender så jeg håber på mange gensyn.

Kamelerne, Bornholm

Kamelerne, Hammershus

 

Kamelerne, Hammershus

Kamelerne, Hammershus

 

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne

 

Sandvig Strand

Sandvig Strand

 

25. maj 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top2

Ramsløg vokser i skove, især langs kyster, krat, hække, delvis skyggede enge, især på fugtig næringsrig jord. Den lugter meget stærkt og har de fineste fine blomster i blomstringstiden maj-juni.

Jeg har ikke kunnet finde den i hele området nord for Horsens fjord og helt til Moesgårdskovene syd for Århus. Men i Risskov der er den overalt. Hele skovbunden er dækket kun afbrudt af kokkerøve der stikker op hist og pist når de plukker deres favorit modeukrudt.

Jeg har fået printet de to højformater i 30 x 40 cm og hængt op i gangen. Det ser fint ud.

ramsløg_2

ramsløg_1

ramsløg_3

31. marts 2014 · by Jesper · Natur

top

I forbindelse med de 3 nationalparkers fotokonkurrence afholdes der workshop i alle 3 parker. Jeg har meldt mig til 2 af dem og har netop været en tur i Nationalpark Vadehavet til den ene. Jeg vil nu nok nærmere kalde det et seminar med en fotopause for det var en lidt mærkelig blanding af små kursusbidder, lidt portefoliovisning og en gåtur hvor man kunne tage lidt billeder. Det var nu meget hyggeligt og vi fik kaffe og frisk varm sønderjysk kringle men jeg kommer ikke til den næste.

Heldigvis var Christian og jeg stået sygt tidligt op og kørt til Skallingen for at møde morgensolen over landskabet. Skallingen blev valgt fordi navnet er sjovt, jeg aldrig har været der før og fordi der er mulighed for at skyde ud over vand både mod øst og vest. Forventningen var lav gylden sol med lange skygger og kæmpe fugleflokke man kunne muntre sig med.

Der var 2 måger og 10 lærker. Solen trængte aldrig igennem og det var diset med blågrå himmel og pivkoldt. Sådan er det at tage på fototur og det ved vi jo alle. Det var dejligt at være afsted, madpakken var god og der blev nørdet under nye og ukendte forhold.

skallingen_marsk

Sådan noget marsk er fladt. Omtrent så fladt som en vellykket pandekage og jeg ved faktisk ikke lige hvordan man skal fotografere sådan en. En drone kunne man ønske sig. Stranden ligner resten af vestkysten og den er jo altid venlig med motiver.

skallingen_1

skallingen_2

skallingen_3

 

2. februar 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Jeg sad og så et webinar på youtube i går omhandlende uskarpe billeder. Fantastisk inspirerende og noget jeg godt kunne tænke mig at gøre noget mere i. Se filmen her.

Jeg har desværre ikke fugleflokke på tusindvis af individer indenfor rækkevidde så jeg må nøjes med noget mere stationært. Taget med lukkertid på omkring 1/20 sek. og med vandret eller lodret panorering. Det er lidt svært at fange den rigtige komposition under panoreringen så der kommer en del klik på tælleren.

_MG_5044

_MG_5031

_MG_4955

27. januar 2014 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Så blev det vinter. Eller det blev da i hvertfald hamrende koldt.

Jeg trængte til at komme ud og få lidt luft i hovedet og turen gik til Hou Havn. 6 graders frost og en stiv pålandsvind er ikke særlig hyggeligt i længden så det blev en hurtig tur.

Taget med Lee Bigstopper og omkring 90 sekunders eksponering. Det føles som lang tid når det er så koldt.

hou

hou_2

29. december 2013 · by Jesper · Diverse, Studiefoto

top_fjer

Hovedet er hugget, kroppen er plukket, kræet er stoppet og stegt. Blandt rødkål, sovs, hvide og brunede kartofler endte den sine dage.

God jul og godt nytår!

peacock_1

peacock_2

20. oktober 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

top

Ganske kort var der hul i skydækket i går morges. Jeg stod ved Husodde Strand og betragtede de vilde farver, nød stilheden og klikkede et par gange.

Husodde

15. oktober 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

_MG_4070

Solskin, efterår og vand.
Det er ikke nogen ringe cocktail.
Masse masse farver.

colorfull fall

colorfull fall 2

7. oktober 2013 · by Jesper · Fototur, Natur

top

I søndags gik turen til Klostermøllen ved Mossø. Jeg har aldrig været der før men jeg kommer helt sikkert igen. Der er virkelig smukt og med mange fotografiske muligheder.

Jeg tullede rundt et par timer og legede med kameraet. Det kom der dette ud af.

klostermøllen_3

klostermøllen_2

klostermøllen_1

klostermøllen_4

klostermøllen_5

« Older Entries