Indlæg tagget med ‘alrø’

Vidvinkel

søndag, 7. februar 2010

Jeg har genopdaget min vidvinkel. Jeg tror måske det skyldes dette billede. Der er altså en fed effekt i sådan en 14 mm. (omregnet til 35 mm). Min Canon EF-S 10-22 mm er så godt nok kun 16 mm omregnet, men det er nu heller ikke så ringe.

De sidste to gange jeg har været ude med kameraet, har jeg kun brugt vidvinklen. Af én og anden grund medfører det, at jeg kommer til at ligge fladt udstrakt på maven og det bliver man temmelig kold af, på denne tid af året.

Jeg synes dette blev dagens bedste billede. Taget på isen ved dæmningen til Alrø.


10 mm, 1/160 sek. f/10, ISO 200

Solnedgang

lørdag, 18. april 2009

sol_top

Solen går jo ned hver dag, men i går gjorde den det lidt flottere end sædvanligt. Når man bor på østkysten er der ikke så mange steder, man kan se solnedgangen hen over vand, så jeg kørte til Alrø igen. Disse billeder er taget før dæmningen til Alrø med EOS 40D, Canon EF 17-40mm L og Cokin gradueret ND4 filter.

40mm, f/13, 1/160 sek, ISO 100

40mm, f/13, 1/160 sek, ISO 100

17mm, f/11, 0,5 sek, ISO 100

17mm, f/11, 0,5 sek, ISO 100

17mm, f/11, 6 sek, ISO 100

17mm, f/11, 6 sek, ISO 100

Cokin

mandag, 13. april 2009

alro_banner

Jeg har været ude at teste mine nye Cokin filtre. De nåede ikke, at komme inden vi tog til Skiveren, så jeg har kun haft lejlighed for, at teste dem et par gange. Første gang var i fredags hvor jeg kørte ned til Sondrup Strand for, at fange solopgangen. Jeg kom lidt for sent afsted så solen var allerede oppe over horisonten da jeg ankom. For at få vandet blødt satte jeg alle 3 filtre i holderen. Ét gradueret ND4 medium, ét gradueret ND8 full og ét gråt ND4. Uh – de blev røde. De blev ikke bare lidt røde – de blev så røde at de ikke kunne bruges. Jeg havde en forventning om, at et Neutral Density filter, var – ja – neutralt. Min teori er, at farvetemperaturen blev sænket så meget, at den kom under de 2000 grader mit software kan arbejde med. En anden ting der undrer mig er, at i følge Cokin er filtrene lavet af noget de kalder organisk glas. Det minder ret meget om akryl. Det virker blødt og det suger støv.

Alrø. (17mm, f/8, 1/250 sek, ISO 160)

Alrø. (17mm, f/8, 1/250 sek, ISO 160)

I går aftes tog jeg så ned til dæmningen til Alrø. Der blev resultatet meget bedre. Jeg nøjedes med at bruge ét eller to filtre og prøvede at få lidt føling med hvordan de skal bruges.

17mm, f/14, 1/6 sek, EV +0,3, ISO 100

17mm, f/14, 1/6 sek, EV +0,3, ISO 100

17mm, f/14, 1/10 sek, ISO 100

17mm, f/14, 1/10 sek, ISO 100