Med ønske om et godt nytår til alle på den ganske jord kommer der her en samling af de fleste headerbilleder fra 2011.

Davs. Long time no see! Der er gået et stykke tid – ja faktisk næsten 2 måneder siden sidst. Det var ikke meningen og jeg håber ikke det sker igen. Jeg har savnet min blog, men jeg har stort set ikke taget nogle billeder. Jeg har sådan set præsteret ikke at tage ét eneste billede i mine 3 ugers sommerferie!!! Op til ferien havde jeg alt for travlt på arbejdet til, at jeg havde overskud til fotografering og i ferien – ja der skete der alt muligt andet.

Men, men, men – jeg har dog taget indtil flere hundrede billeder med min iPhone. En nyanskaffelse jeg er rigtig meget glad for. Der er nærmest tale om en symbiose

Jeg har prøvet lidt forskellige fotoapps og fundet stor fornøjelse i nogle af de Apps, der simulerer retrokameraer. Der er ligesom to slags. Dem hvor man ligger effekterne på billedet efter optagelsen, som f.eks. Instagram og dem hvor man vælger effekterne inden man skyder billedet, som f.eks LemeLeme og Hipstamatic.

At lægge effekter på billedet efter optagelsen finder jeg ganske uinteressant, men jeg må indrømme, at jeg er blevet meget fascineret af især Hipstamatic. Det foregår således, at man på sit kamerahus kan isætte forskellige film og påsætte forskellige objektiver, med hver deres særprægede egenskaber. Jeg har lige pt. 11 slags film og 12 objektiver så kombinationsmulighederne er nærmest uoverskueligt mange. Desuden er der også rigtig mange forskellige flash, at vælge i mellem. Man kan stille billedstørrelsen i 3 trin, lav, normal og høj. Den højeste er 1936 x 1936 px så der er basis for nogle rimelige forstørrelser hvis man ønsker at få dem ud på papir.

Man kan ganske nemt og ubesværet dele billederne direkte ud på diverse sociale netværk, men desværre ikke til sin Dropbox – det kunne ellers være fedt.

Her er et ganske lille udsnit af de billeder jeg har taget i løbet af de sidste 2 måneder. Min bror synes de er piv-ringe, men hvad ved han om fotokunst?

Jeg har nørdet noget mere med stockfotos i dag. For at blive godkendt som leverandør til Colourbox skal man uploade 5 billeder til vurdering og det har jeg gjort her til eftermiddag. En halv time efter fik jeg mail om, at jeg var godkendt

Jeg har brugt en lidt uvant teknik til belysningen. Mange af de objekter jeg har forsøgt mig med, har blanke og stærkt reflekterende overflader og for at undgå udbrændte områder og meget mørke skygger har jeg kombineret langtidseksponering og flash. Baggrunden er igen min HiLite og underlaget er endnu engang en opal akrylplade. Det nye er, at jeg har en softbox til kamera venstre på 1/64 styrke der bare fungerer som fillflash og jeg har en flash med snoot til kamera højre der fremhæver strukturer i objekterne og medvirker til, at objekter ikke bliver alt for jævnt oplyst. Eksponeringerne har ligget på mellem 3 og 8 sekunder og jeg synes det fungerer ret godt.

Diagram over opstillingen kan ses her.

—-

Administrator på facebook siden Strobist Århus har været forsvundet siden oktober 2010. En facebook side med kun 1 administrator fungerer meget lidt godt, hvis denne er fraværende så vi var en lille håndfuld der tog en hurtig beslutning om, at oprette en ny. Vi valgte at oprette en gruppe i stedet for en side, hvilket har den fordel, at alle kan oprette begivenheder og sende beskeder til gruppen og man er ikke afhængig af, at der er aktive administratorer. Desuden er det meget nemmere at holde sig opdateret om en gruppe, frem for en “synes godt om” side. Gruppen er både for strobister og modeller således, at alle deltagere i et event kan være medlem af den samme gruppe.

Gruppen blev oprettet i går aftes og da jeg stod op hér til morgen, var der allerede 22 medlemmer. Kig forbi, meld dig ind og deltag i løjerne. Tryk på billedet for at gå til gruppen.

—-

Jeg har ofte været fristet til, at købe diffusere, snoots og grids til mine flash, men hver gang jeg ser prisen på den slags tilbehør, mister jeg lysten til at lægge en ordre. De er urimeligt dyre. En Omni-bounce koster f.eks kr. 295,- hvilket jo er fuldstændig vanvittigt for sådan en lille plasticdims. Eller hvad med kr. 475,- for et snoot sæt. Det er jo forrykt!

En snoot laver spotlys, dvs. samler lyset i et forholdsvis lille og  afgrænset område og næsten uden spildlys. Jeg lavede én for længe siden af avispapir og sort gaffatape, hvilket har fungeret ganske udmærket, men jeg kunne godt tænke mig, at den gav lige en anelse blødere lys. Derfor har jeg forsøgt mig med noget PVC banner og det var vist, hvis jeg selv skal sige det og det skal jeg jo, en rigtig god idé.

På billedet nedenunder, som nok er lidt for småt til at vise det ordentligt, kan man se 3 forskellige lyskegler. Billede 1 er med en 25 cm lang gaffatape snoot. Billede 2 og 3 er med PVC banner snoot på henholdvis 25 og 13 cm. Jeg synes klart bedst om de to sidste. Lyset er langt blødere men stadig ganske afgrænset.

–

Ja, jeg skulle jo også lige prøve dem i funktion og denne lampe var hvad jeg lige kunne finde på. Den korte lodret ned på lampen og den lange ligepå fra siden. Helt uden at ramme baggrunden. Okay – jeg har snydt lidt. Der kom nogle ret kraftige reflekser i glasset så jeg tog et billede uden flash og lavede en lille sammenkopiering.

—-

Jeg leger lidt med lyset for tiden. Det må man nemlig gerne som fotograf. Man hører ofte flashguruerne sige, at det er ikke hvor lidt, eller hvor meget lys du har der betyder noget, det er hvor du sætter det.

Her til morgen bad Marianne mig om, at fotografere en jakke hun har nørklet med og jeg tænkte, at jeg ville prøve at arbejde med højden af lyset. Billede 1 er med lavt lys ind fra hver i en vinkel på ca. 20 grader og billede 2 med det samme lys men hævet til omkring 60 grader. Det giver to meget forskellige udtryk.

—-

De gale gallere på fotomalia.dk afholder en konkurrence med temaet Manipulation. Kom og vær med – det kan ikke gå værre end helt galt.

Jeg deltager med nedenstående billede. Der er sikkert nogle der vil sige, at det da ikke er nogen manipulation. Hvis I vidste hvor mange timer jeg har brugt på, at stramme deres kroppe op med Liquify Tool og hvor lang tid det har taget at klone et hvidt frottéhåndklæde ind efterfølgende, så ville I være meget imponerede.

Mads sidder til venstre og nørder med alle sine genveje, Brian ligger og fotograferer ét eller andet eksotisk regnskovsnoget og Kasper sidder på en sten og ser måbende til, mens han udtænker én eller anden kinakonstruktion.

Og jeg er “The King of Reflections” og dét skal ikke gå ubemærket hen.

—-

EDIT.
Nå, nu synes jeg måske ikke det er helt rimeligt at udstille Kasper som en doven, måbende, lalleglad personage så jeg har lige lavet en ny opstilling som sætter tingene lidt i perspektiv. Nu er Kasper trukket i arbejdstøjet og er gået i værkstedet for, at skabe en af de helt store geniale opfindelser, mens hans to makkere ligger tilbedende på gulvet fuld af beundring.

—-

Sad og nørdede lidt i Photoshop. Åbnede et billede, 4-5 klik med pipetterne i Levels og pludselig fremkom et stykke grafik. Med en stort markedsføringstalent og nogle gode kontakter kunne man sikkert lave en god forretning ud af sådan noget

–

Jeg har ikke noget markedsføringstalent og kender ikke nogen i kunstbranchen så jeg nøjes med at bruge det selv.

Burde jeg mon fortælle Zaid, at han sidder i et rødkål?

For ikke så længe siden lavede Mads et indlæg på Fotomalia hvor han viste hvordan man forholdsvis nemt laver reflektioner i PhotoShop. Ganske fikst, og nydeligt ser det ud – meen jeg synes nu, at man skal lave dem direkte i optagelsen.

Til dette billede har jeg brugt en hvid opal plastplade (Axpet) som bund. Baggrunden er en HiLite, men kunne jo selvfølgelig også være en hvid oplyst papirbaggrund eller lignende. Til venstre har jeg en softbox i en 45/45 opstilling og til højre en gennemlysningsparaply, ligeledes i en 45/45 opstilling. Skyggerne er blevet lidt for tydelige, så lyset skal nok sænkes en smule for at komme bedre ind under løgene.

For at få reflektionen til at fade lidt ud, bruger jeg et Gradueringsforløb i Lightroom og lysner med Exposure indtil jeg synes det ser rigtigt ud.
–

Så langt – så godt. Denne opstilling har jeg efterhånden prøvet nogle gange og det tager ikke ret lang tid, at stille op og få skudt ind. Noget sværere er det hvis man gerne vil have sort bund og baggrund.

Til denne opstilling har jeg brugt en sort blank akrylplade som bund og en sort baggrund. Lyset er en softbox lige ovenover grøntsagerne og en flash fra hver side, på linie med elementerne. Sideflash er sat på 1/128 styrke og diffuseret med vidvinkelforsats mens softboxen skulle have forbløffende meget lys, så den kom vist op på lidt over 1/2 styrke.

Jeg synes den sorte giver nogle rigtig fede muligheder for at lege med lys og skygge, men det er meget sværere at sætte lyset korrekt så det kræver vist nogle timers øvelse inden jeg er fortrolig med processen. Efterbehandlingen er også langt mere tidskrævende da støv og snavs ses helt vildt tydeligt på den blanke sorte overflade.

Reflektionerne på begge metoder synes jeg er super lækre og de giver et godt pift til næsten ethvert produktfoto.

—-

Selvom det er både sjovt og udfordrende at tage modelbilleder så må jeg jo nok indrømme, at der er andre genrer indenfor fotografiet, der tiltaler mig mere. Jeg elsker at luske rundt og spotte motiver. Finde elementer i sammenhænge, trække dem ud og give dem en hovedrolle i et nyt univers. Indfange stemninger i naturen og forstærke dem i redigeringen eller finde udsnit af hverdagsmotiver og få dem til at fremstå som enkle grafikker. Med enkle midler, blot øjnene og et kamera, i en tilstand af koncentration og afslappethed.

Sådan fandt jeg f.eks. disse små robotter. De har hverken kavalergang eller marcipanhud, men jeg finder dem ganske sjove at betragte.

En lille serviceoplysning. En kaloriefære = kalorifere = varmeblæser.

–

—-