Milen og Knuden

6. september 2014 · Fototur, Natur

top

I sommerferien var jeg sammen med et par fotofæller en tur i det nordjyske. Med base i Saltum var vi på både Råbjerg Mile og Rubjerg Knude. Vi havde en kort aftentur på Saltum Strand hvor disse små fugle piblede rundt og fandt føde i det lave vand.

saltum

Milen er et fantastisk sted. Mega stor sandkasse med mange flotte formationer der desværre hurtigt bliver trampet i stykker af de 100-vis af daglige gæster. Man skal komme tidligt om morgenen når gårsdagens spor er slettet af nattens sandfygning. Vi var der lidt for sent, men det var stadig en god oplevelse. Sandet var vådt af morgenens regn hvilket havde givet det en hård nupret overflade, der var let at gå på og samtidig forhindrede sandfygning.

milen-3

milen-2

milen-1

Sandfygning var der til gengæld på Rubjerg Knude. Faktisk så meget at det nærmest var umuligt at fotografere. Der gik 3 dage inden det sidste sand var ude af øjnene. Mit objektiv knaser og stativet støver. På en fotoopgave nogle dage senere måtte jeg opgive at bruge flash da jeg ikke kunne få dem til at fungere. Jeg fandt senere ud af, at det var pga. sand i kontakterne. Godt man ikke bor deromkring for det slider godt nok voldsomt på udstyret.

_MG_6948

1 Response to “Milen og Knuden”

  1. Hej Jesper,

    Synes der er lidt langt mellem opdateringerne :-)

    /Lars

Skriv et svar