Botanik

4. maj 2014 · Fototur, Natur

top

Jeg bevæger mig meget rundt i naturen og  nyder de vilde planters mangfoldighed og fine kreationer. Jeg har dog stort set ingen anelse om, hvad de forskellige planter hedder og det synes jeg egentlig er lidt sølle. Min botaniske viden strækker sig nogenlunde til vintergæk, erantis, anemone, mælkebøtte og  – ja, det var vist det!

I går faldt jeg over denne meget fine lille plante. Det er så ikke en anemone kan jeg afsløre, og heller ikke en marguerit, selvom den ligner lidt symbolet fra margueritruten. Ved hjælp af sådan en papirsamling kaldet Politikens Florabog har jeg fundet ud af, at den hedder en Stor Fladstjerne. Bogen fik jeg af min kone i 2001 og jeg har allerede brugt den i dag. Princippet er ret enkelt. Man starter på side 1 og så bladrer man frem indtil man finder planten. Denne kom på side 47 så det gik ret hurtigt.

fladstjerne_1

Jeg fandt den oppe i Mols Bjerge ved Skovbjerg. Den var faktisk over det hele og umulig at overse. Den er ikke spor sjælden men jeg har vist aldrig set den på disse kanter. ↓ Her ses den under nogle træer. Der er ingen træer i min florabog så jeg ved ikke hvad de hedder.

fladstjerne_2

 

2 Responses to “Botanik”

  1. Heh Jesper,
    Botanik er et interesseområde, og slidsomt at tilegne sig, forstår jeg nu.

  2. ;-) Meget meget slidsomt. Man kan faktisk få lidt ondt i fingrene af al den bladren.

Skriv et svar