Skallingen

31. marts 2014 · Natur

top

I forbindelse med de 3 nationalparkers fotokonkurrence afholdes der workshop i alle 3 parker. Jeg har meldt mig til 2 af dem og har netop været en tur i Nationalpark Vadehavet til den ene. Jeg vil nu nok nærmere kalde det et seminar med en fotopause for det var en lidt mærkelig blanding af små kursusbidder, lidt portefoliovisning og en gåtur hvor man kunne tage lidt billeder. Det var nu meget hyggeligt og vi fik kaffe og frisk varm sønderjysk kringle men jeg kommer ikke til den næste.

Heldigvis var Christian og jeg stået sygt tidligt op og kørt til Skallingen for at møde morgensolen over landskabet. Skallingen blev valgt fordi navnet er sjovt, jeg aldrig har været der før og fordi der er mulighed for at skyde ud over vand både mod øst og vest. Forventningen var lav gylden sol med lange skygger og kæmpe fugleflokke man kunne muntre sig med.

Der var 2 måger og 10 lærker. Solen trængte aldrig igennem og det var diset med blågrå himmel og pivkoldt. Sådan er det at tage på fototur og det ved vi jo alle. Det var dejligt at være afsted, madpakken var god og der blev nørdet under nye og ukendte forhold.

skallingen_marsk

Sådan noget marsk er fladt. Omtrent så fladt som en vellykket pandekage og jeg ved faktisk ikke lige hvordan man skal fotografere sådan en. En drone kunne man ønske sig. Stranden ligner resten af vestkysten og den er jo altid venlig med motiver.

skallingen_1

skallingen_2

skallingen_3

 

5 Responses to “Skallingen”

  1. Ja sådan kan desværre gå, når tidspunktet er fastlagt mange dage i forvejen.
    Gad godt tale længe med Ann Malmgren, men på sådan en tur er der jo nok mange om buddet.
    Det andet sidste billede, er da helt klart min favorit. Det gad jeg godt at have fotograferet Jesper, tillykke med det.

  2. Hej Kim og mange tak.

    Jeg kender ikke noget til Ann Malmgren, men workshoppen var pænt spild af tid – altså lige bortset fra kringlen ;-) selvom hun da viste nogle fine billeder fra Mols.

    Hvordan går det med din egen fotografering? Er der stadig pause?

  3. Jepsen, i al almindelighed er der pause, jeg arbejder meget, og i fritiden har jeg et fotoprojekt, hvor alle billeder er optaget, som jeg skal have klaret i løbet af de kommende 6 måneder.

    Jeg ville gerne ud imorgen tidlig, da jeg holder fri, men vejeret er ikke til det iflg. vejrudsigten (endnu). Har dog en lang 2 ugers påskeferie, hvor jeg håber at komme ud mange gange.

    Efter påskeferien tager jeg for anden gang, i en længere række til Lake Distrikt i UK – uden mulighed for at komme ud og fotografere.

    Kan man forestille sig et smukkere landskab, end det i Lake Distrikt?
    …og kan du forestille dig, hvor ærgerligt jeg synes at det er?

    • Øj – længere ophold i Lake District uden mulighed for foto – det er jo direkte ondt!!!
      Dyb medfølelse herfra.

      Det der fotoprojekt vil du vel ikke løfte sløret for men eftersom jeg har fødselsdag i morgen kan jeg garantere dig, at det bliver det fineste fine fotovejr så sæt du bare vækkeren til 04.00. Så tager jeg et par timer mere under dynen for derefter at slide mig gennem endnu en arbejdsdag mens jeg misunder dig alle de gode billeder du har taget ;-)

      God week-end.

  4. Tillykke med fødselsdagen, du gamle.
    Du havde selvfølgelig ret, det er ganske vist bælgravende mørkt, men stjernerne er tydelige, så det kommer sikkert til at blive flot vejr.

    Jeg er den der smuttet ;)

Skriv et svar