Ringkøbing fjord

3. februar 2013 · Fototur, Natur

top

Ja jeg må jo indrømme at det ikke var videre økologisk – men det var en super dejlig dag. En 350 km. køretur med stop lidt syd for Ringkøbing, dernæst Lyngvig Fyr og med slut ved Tipperne.

Fotopræstationerne er ikke noget at råbe hurra for men turen var helt fantastisk. Sådan én der tømte hovedet, gav træt og afslappet krop og energi til den kommende uge. Dem burde jeg have nogle flere af, selv om det ikke pynter på CO2 regnskabet.

_MG_0388

_MG_0391-Edit

_MG_0409

_MG_0445-Edit

_MG_0456

_MG_0473

_MG_0476

_MG_0478

_MG_0487-1

_MG_0490

—-

4 Responses to “Ringkøbing fjord”

  1. Jo, sådan en tur kan anbefales – med mellemrum. Bare køre ud med en mening om retningen, og så ser hvad man kommer i tanker om, som tiden går.
    Måske man havner hos Svinkløv eller Falsled kro. Man ved det ikke…
    Vi påtænker at tage i retning af Thy snart, men vil lige have lidt varme på inden, måske uge 8 eller påsken, vi må se. Skal også snart igang med mit nye 24-70, som jeg fik i julegave.

    • Svinkløv Badehotel, Falsled Kro eller Ringkøbing Havnegrill ;-)
      Uanset forplejning så giver sådan en tur god karma.

      En tur til Thy lyder dejligt. Der er altså en noget anden naturoplevelse derovre vest på, som vi ikke lige er vant til her i de frodige bakker.

      Tipperne var en stor oplevelse. Kilometervis af fladt terræn er ikke et hverdagssyn og det skulle ikke undre hvis min næste udflugt også gik til de kanter.

      • Tipperne er absolut fine.
        Lidt mere vestpå ligger Nymindegab, og i min soldatertid var vi der med mellemrum for at skyde med skarpt. Jeg har personligt fra min luftværnsradar med 3 stk. fjernstyrede kanoner, lodset flere hundrede 40 mm. granater ud i vesterhavet, i forsøget på at ramme et luftmål, og om aftenen når vi havde fri, var vi enten på druk på kroen, eller på opdagelse i området, deriblandt Tipperne.

        • Da vi får fisk hver onsdag på arbejdet glæder det mig at tænke på, hvor mange af de ildelugtende sataner du må have dræbt med de kanoner :D

Skriv et svar