Arresteret

17. juli 2012 · Fototur

Jeg var en tur i kasjotten i går. Nærmere bestemt Bjerre Arrest lidt syd for Horsens. Spooky sted at luske rundt. Jeg stod oppe på anden sal og tænkte, at hvis man mødte nogen her, så var det nok ikke en smuk sød kvinde der tilbød at være model eller en rar lille mand der sælger hotdogs. Det ville nok snarere være en stofmisbrugende og hungrende lystmorderpsykopat der trængte til et lille opfriskende blodbad og lidt let omsætteligt fotoudstyr og – SLAM … – en dør smækkede med et brag nedenunder …

Gisp!

Heldigvis havde jeg ro i sindet. Jeg havde lige fået min første klassiker. Det ensomme træ.

—-

2 Responses to “Arresteret”

  1. Jeg er tosset med den optagelse af arresten, set udefra. Ingen styrtende linier, kæmpestort toneomfang, og en himmel der på perfekt vis understøtter forfaldet, og det uhyggelige. Det valgte udsnit og kompositionen, er så velvalgt og afballanceret, at jeg først var helt måløs.

    Nu har jeg siddet og betragtet det i flere minutter, og ville ønske at det var mig der havde lavet det. Virkeligt mesterligt udført.

    Jeg troede faktisk, at det var lukket af. Mødte du ingen naboer, der skulede efter dig?
    Æv!

    • Mange tak for de rosende ord, Kim.
      Billedet har fået en del efterbehandling. Opretning af linier, kontrastarbejde samt en ny himmel. Jeg er også tilfreds med resultatet og synes det illustrerer stemningen meget godt.

      Området er som sådan ikke afspærret – bare tilgroet. Døre og vinduer er dog sømmet til, men der er en åben port til en hal og bagerst i et kulsort rum er der en åben dør til den gamle del af arresten.

      Der var ingen der skulede – men jeg havde heller ikke hele svineriet med – blot det lille PEN.

Skriv et svar