Udbetaling

28. december 2011 · Fototur, Natur

I går var der udbetaling fra blogkontoen. Det er ret fedt når den energi man ligger i sin, og andres blogge, giver bonus i form af, at mødes i den virkelige verden. Jeg mødtes for anden gang med landskabsfotografen, denne gang på en af hans ”jagtmarker” – sidste gang på et par stykker af mine. Der bliver snakket en del, men der bliver da også taget et par billeder og i går brugte vi også nogle timer på at redigere.

Jeg er for tiden meget optaget af superenkle vandskabsbilleder så jeg viste Kim hvordan jeg fjerner den modsatte bred og indsætter en anden himmel på mine billeder. Med mindre det er ret tåget, kan det næsten ikke lade sig gøre at finde et sted hvor der er frit udsyn i hele horisontlinien og så er det ret belejligt selv at kunne ordne den slags i redigeringen.

Dette billeder er fra Ulbækhus ved Vejle Fjord. Eksponeret i 30 sekunder gennem et 10 stops ND filter.

—-

3 Responses to “Udbetaling”

  1. Jeg holder meget af det billede, det er flot.
    Tak for en dejlig dag – den var top-dollar!

    Jeg skal iøvrigt hilse fra både knægten og konen :)
    Hun fik sgi liv i det Hähnel skrammel du ved. Tilfældigvis vidste hun hvor vi havde et af det firmas meget mystiske batterier med meget sjældne tykkelses- og diametermål. Og hvordan det kan være at vi havde et sådant, er en lang historie, som du skal høre om næste gang :)

    Rigtig god weekend, og hils Marianne.

    • Mange tak Kim og i lige måde.
      Det var en hyggelig dag som vi da bliver nødt til at gentage.
      Og så tager vi jo bare en værktøjskasse med så vi kan reparere dit grej on the fly ;-)

      Giv lige en tak til Dorthe for den udsøgte forplejning.

  2. Altid dejligt at beskue billeder der indeholder så meget enkelthed at de giver ro og mulighed for at skabe tankeflugt. Flot arbejde, som sædvanlig Jesper.
    Det er dejligt at kunne mødes på kryds og tværs og få nytte af hinandens viden.

    Og godt nytår, håber det bringer endnu et fantastisk fotoår med sig. Ja, jeg må vist selv til at komme lidt mere igang igen :0)

Skriv et svar