Man kan ikke sidde der …

16. oktober 2011 · Fototur, Natur

Man kan ikke bare sidde dér på bænken og vente på, at blive en bedre fotograf. Ja faktisk kan man ikke engang sidder dér og regne med at holde niveauet. Øvelse, øvelse, øvelse, rutine, rutine, rutine!

Da jeg i sin tid startede med at fotografere var det ikke unormalt, at komme hjem fra en fototur uden ét eneste godt billede. Enten var teknikken helt hen i vejret eller også haltede det med kompositionen, men heldigvis blev der færre og færre af den slags ture og de sidste par år kan jeg ikke rigtig mindes at komme hjem helt uden resultater. Det skete så i går!

Jeg var kørt til Moesgaard for at lave nogle super stemningsfulde morgenbilleder af det smukke landskab og de tudsegamle egetræer. Jeg kæmpede og kæmpede, men der var bare ikke noget der spillede og nedenstående billede synes jeg ikke rigtig er værd at stå op kl. 05.45 for.

Okay – jeg har altid synes det er meget svært at få gode billeder i en skov. Der er simpelthen for rodet og den passer ikke rigtig til den enkelthed jeg foretrækker i billeder. I dag stod jeg så igen op kl. 05.45 og kørte til Rude Strand for, at vende tilbage til noget af dét, der næsten altid er en succes. Nemlig vand.

Jeg har ikke fotograferet særlig meget det sidste års tid, og denne week-ends oplevelser har gjort det lysende klart for mig, at holder man pause, så går det helt klart op ad bakke bagefter.

—-

2 Responses to “Man kan ikke sidde der …”

  1. Jeg er vild med de sten på stranden. Er de på størrelse med æbler? Jeg har en lignende optagelse i hovedet, som jeg ikke har realiseret endnu, fordi jeg bare ikke kan finde de pokkers sten. Egentligt skulle de være på ca. 0,5 meter i diameter, og brede sig pænt ud i vandet, men jeg kan ikke finde det – endnu…
    Kanske jeg bare skulle bruge hovedet, og sænke kameraet til 5 cm, over mindre sten. Er det sådan dine tæske lækre billeder blev til?
    Jeg elsker det farve cast i himlen. Det ligner lidt det man kan opnå med Singhray polariser.

    Så smukt.

    • Hello Kim.

      Stenene er meget varieret i størrelse, men flest sådan omkring 10-15 cm.
      Vidvinklen snyder utrolig meget med størrelsen. Stenen ude i vandet er faktisk så stor at den ses på google maps. http://g.co/maps/gy3hy
      På billede 1 ligger objektivet og støtter på en sten og kan dårligt komme lavere ned uden at grave kamerahuset ned, mens det på billede 2 er omkring 40-50 cm over stenene. En uhyre stor forskel det giver.

      Det der Singhray måtte jeg lige slå op. Hmm – de er sgu ikke helt billige.
      Farven er nu bare et resultat af Cokins såkaldte Neutral Density filtre. De er ikke særlig neutrale – de er faktisk røde og temmelig trælse, men efterhånden lærer man at leve med den lilla himmel ;-)

Skriv et svar