Archive for september, 2011

18. september 2011 · by Jesper · Studiefoto

Ak ja – så sidder man der, alene hjemme og drikker morgenkaffe og overvejer om man skal bruge tiden på rengøring eller fotografering? Vejret er totalt skod så det ligner lidt hen ad noget rengøring :-(

Overspringshandlingen var at surfe lidt på strobox og tjekke lidt op på produktfotografering. Jeg faldt over et effektfuldt lille simpelt trick som jeg simpelthen blev nødt til at efterprøve. En flash i en skotøjsæske med huller i låget. Jeg fandt en kasse og et stykke mørkt karton som jeg borede nogle huller i, med et 10 mm bor. En flash med orange filter ind i kassen og lidt gaffa til at holde det hullede pap og så var jeg klar.

Jeg tog kaffen med op i mit lille studie og stillede koppen foran min nye boks på en sort akrylplade. Efter lidt testskud fandt jeg ud af, at man får den bedste effekt med lang afstand mellem objekt og lyskasse og med stor blænde.

Inden jeg fik set mig om var der gået et par timer. Selv om studiet er småt så er det faneme lækkert at have.

Hav en god søndag!

—-

11. september 2011 · by Jesper · Fototur, Natur

Der blev udført en terrorhandling på Trustrup Høje denne morgen. Udspekulerede og ondsindede køer ødelagte med fuldt overlæg min morgenfototur, hvor jeg ellers havde til sinde at tage de ledeste tågebilleder. Men næ nej, hver gang jeg stillede op og var klar til at tage et mesterskud – så stod der mindst 500 køer foran kameraet. Hrumpf!

Det lykkedes mig dog lige at narre dem en enkelt gang og det kom der dette ud af.

—-