Projekt 3i1, No. 8

30. april 2011 · Projekt 3i1

Nummer 8 er et eksperiment som jeg bare har taget hjemme fra haven, for at se om det fungerer. Jeg vil gerne lave en serie der viser skyggernes formning af landskabet over et vist tidsrum. Jeg parkerede kameraet på stativ i et hjørne af haven og tog et billede kl. 7, 9 og 11.

Jeg tror desværre, at jeg bliver nødt til at stå tidligere op. Der er ikke særlig meget forskel på billederne kl. 9 og 11. Da er solen allerede for højt på himlen til at der kastes store tegnende skygger, og jeg tror jeg kommer nærmere den ønskede effekt hvis jeg tager billederne kl. 6.00,  7.30 og 9.00.

EDIT.

I stedet for at stå så urimeligt tidligt op kan man jo også lige prøve om aftenen. Disse billeder er taget kl. 16, 18 og 20 og det synes jeg egentlig fungerer bedre.

EDIT 2.

Og så lige en version uden HDR. Ryk frem og tilbage med piltasterne for at sammenligne.

—-

 

 

7 Responses to “Projekt 3i1, No. 8”

  1. Hej Jesper,
    Det ses i hvertfald hvorledes stofligheden ændres med forskelligt lysindfald, så på den led må man bare sige “Mission acomplished”.

    Hvidballance:
    Jeg tænker umiddelbart; Har du vedligeholdt (udballanceret) hvidballancen, altså prøvet at holde en neutral hvid, i alle tre billeder?
    Min forventning til resultatet, ville også have været en varmere farvetone (lavere aktuelle kelvin grader), og det synes ikke at være tilfældet her.

    Kontrast:
    Jeg synes at mine landskabsbilleder bliver bedst i de tidlige eller sene timer, hvor solen står meget lavt – det er som om kontrasten falder her. Jeg havde forventet et blødere billede kl. 20.00 end for eks. det du tog kl. 16.00.
    Er det bare mig, eller har du udballanceret kontrastforholdet mellem billederne?

    mvh. kim

    • Hej Kim.

      Hvidbalancen er kørt på auto og siger 5600 på billede 1, 5650 på billede 2 og 5850 på billede 3. Jeg har ingen anelse om det er det er korrekt for jeg har ingen måde at kontrollere det på, men jeg synes springene ser fornuftige ud.

      Eksponeringen er kørt på AV og jeg har lavet en -1, 0, +1 eksponering og lavet en HDR. Det er jeg ikke øvet i, så det er nok der problemet ligger. Jeg har for en sammenlignings skyld lagt billedet op med 0 eksponeringerne.

      Alle billederne – også HDR – er behandlet på samme måde så der er ikke foretaget nogle individuelle justeringer.

      • Hej igen – og tak for forklaringen.

        Dine HDR er meget vellykkede, og sammenlignet med 0 eksponeringerne dejligt “saftige” i farverne – uden på nogen måde, at råbe HDR.

        Jeg bruger selv HDR, men ligesom du, uden at rive så meget i skyderne at det bliver unaturligt, eller ligefrem grotesk.

  2. Interessant ide. Jeg er enig i at aften billederne bliver bedst. Men hvad med at gøre et forsøg, og tage billederne kl. 6-7 morgen, kl. 12 og kl. 19-20 om aftenen. Så vil man rigtig kunne se forskel :)

    Nu ved jeg ikke, om det blot er fordi jeg kan lide stemningen tidlig om morgenen, men jeg syntes morgen billeder er bedre end aften billeder :)

    • Udmærket idé med morgen, middag og aftenbilleder og tanken har også været oppe at vende, men det besværliggøres jo temmelig meget af, at jeg gerne vil tage sådanne landskabsbilleder ude i felten og ikke blot hjemme fra haven.

      Jeg har faktisk aldrig tænkt over om morgenbilleder er bedre en aftenbilleder, men jeg kan selv bedst lide en morgentur. Det er en god start på dagen og en glimrende lejlighed til senere at tage sig en “morfar” ;-)

  3. Jeg ved selvfølgelig godt, at den kunstneriske arbejdsproces kan være kritisk og langvarig, men kan du løfte sløret blot en anelse for, hvad du mon har i støbeskeen – til dine fans :)
    vi venter og venter…

    Rigtig god bededagsferie.

    • Ha ha ha – LOL.
      Din humor er vist større end din tålmodighed :D

      Næ – der er desværre ikke noget stort på vej. Det er så enkelt, at vejret og mit arbejde har stor indflydelse på, hvor mange billeder jeg får taget. Forholdene har ikke været gunstige det sidste stykke tid.

      Men tak for sparket og god bededagsferie til dig også.

Skriv et svar