Projekt 3i1, No. 5

24. april 2011 · Projekt 3i1

Jeg havde en plan. 3 landskabsbilleder fra det samme spot taget med 15 minutters mellemrum. Det gik der kage i, så jeg må nøjes med 3 billeder med omkring 3 minutter i mellem.

For at sådan noget skal lykkes, kræver det 3 ting. Planlægning, planlægning og planlægning. Jeg brugte et godt tip fra Landskabsfotografen så jeg havde styr på solens placering og opgangstidspunkt, men jeg var i et lidt ukendt terræn så jeg spildte tiden på, at finde det rette sted at stille op. Desuden havde jeg ikke lige overvejet at det er en svær opgave, at få eksponeringerne til at hænge sammen over så langt et tidsrum. Selv med 3 minutter i mellem billederne er det ikke lykkedes at få ensartede eksponeringer.

Øvelse gør mester – men sikken mange ting man skal øve.

—-

7 Responses to “Projekt 3i1, No. 5”

  1. Hej Jesper

    Syntes det er meget svært at se nogen forskel på de 3 billeder…..Og så kan jeg se at du har noget støv på censoren i himlen over solen :o), men ellers meget flot billed, og spændende koncept med det der 3 i 1 :O)

    • Hey Anders.

      Nej, der er ikke meget forskel – det er ret begrænset hvad der ændres på 3 minutter. Jeg har dog måtte korrigere på billede 1 for at det farvemæssigt hang sammen med de to andre. Jeg har stadig planer om, at lave en serie med 10-15 minutter imellem men jeg var sgu så træt i dag kl. 05.00.

      Det er 100 år siden jeg har været over blænde 8 og så skal jeg da lige love for, at alt skidtet på sensoren kan ses :-) men jeg har nu fjernet de største pletter.

  2. Hej Jesper,

    Det var da dejligt at høre, at du kunne gøre brug af Ephemeris.
    Jeg har med dette værktøj lige “opdaget” Glud Håb, og Alrød.
    For pokker, hvor er der dog smukt i og omkring Skablund Skov – som jo ligger i dit revir…
    Ingen grund til at køre mod Mols, for at få flot kuperet terræn.

    Af en eller anden grund, vil dit projekt No 5, ikke åbne i stor størrelse, men de “små” gør også glæde.
    Jeg er jo en solop- og nedgangselsker, så jeg er hurtigt solgt, når jeg præsenteres for sligt :)

    Med hensyn til eksponeringen, så kan jeg nemt sætte mig ind i problemstillingen/udfordringen.
    Når solen er så tæt på horisonten, opleves faldet i lysintensiteten som stort over kort tid. Når man så har komponeret sin optagelse og låst fast på stativ, kan man jo ikke bare bevæge kameraets lysmåler til et udset måleområde, når næste optagelse skal ske. Her ville en løs lysmåler jo være guld, eller et kamera nr. 2.

    udgifter, udgifter…

    Tillykke med 3 ens, hvor det virker som om det første (nr. 1 fra venstre) er det der har den laveste sol.
    Smukke farver, men på grund af at jeg kun kan se de små miniaturer, kan jeg ikke se hvorledes det, som jeg tror er sandstrand, er blevet SÅ hvidt. Herfra opleves det som spot-on HDR billeder.

    mvh. kim

    • Hej Kim.

      Det er jo ganske smart det der Ephemeris og kan spare én for en masse ærgrelser, så det kommer jeg nok til at bruge ved flere lejligheder.

      Skablund Skov og Sondrup Bakker er jo nærmest min baghave og er rigtig nok helt på højde med Mols Bjerge. Da vi boede i Århus tog vi ofte til Mols men siden vi flyttede herned, har vi faktisk ikke været der. Får du planer om, at komme hertil igen en tidlig week-end morgen, så giv endelig en melding.

      Jeg har ingen anelse om hvorfor du ikke kan klikke biledet op i stort. Den eneste forskel i forhold til hvad jeg plejer er, at det er 1300 px bredt, så jeg har lige lagt det op igen i de sædvanlige 1200 px – jeg skulle jo alligevel fjerne pletter. Måske har det hjulpet.

      Men selv i småt har dit landskabsfalkeøje opfanget mærkværdigheder ;-)
      Sandet er rigtignok meget lyst i forgrunden. Det skyldes kombinationen af et gradueret ND filter (der sidder lidt for lavt) og brugen af HDR. Jeg har aldrig prøvet sådan noget HDR snask før, men jeg tror egentlig at det er noget jeg vil prøve lidt mere i denne slags situationer hvor dynamikområdet er så stort. Er det noget du har erfaring med?

  3. Hej Jesper,

    Jeg tjekkede lige i dag fra arbejdet, det gik fint med at se dem i “stort” på deres IE8. Så jeg troede at det hele var okay…
    Hjemmefra på min Google Chrome vil det stadig ikke, ej heller på min android mobil. Jeg kan jo huske at det virkede tidligere, senest ved “piss”, og nu tænker jeg; Har du skiftet software til at vise billeder på din wordpress?

    mvh. kim

    • Hmm – mystiskt. Virker fint hos mig og på min maskine på arbejde.
      Har lige lavet en reset på plug-in’et så hvis det ikke virker nu er det nok noget med en Java opdatering der ikke er kompatibel.
      Hvilken Lightbox bruger du på din blog?

  4. Nu virker det fint – tak for det :)
    Jeg selv har Lightbox Plus Options v2.2.2 (ColorBox v1.3.15)

Skriv et svar