Butikken er åben

20. marts 2011 · Diverse, Studiefoto

Jeg har nørdet noget mere med stockfotos i dag. For at blive godkendt som leverandør til Colourbox skal man uploade 5 billeder til vurdering og det har jeg gjort her til eftermiddag. En halv time efter fik jeg mail om, at jeg var godkendt :-)

Jeg har brugt en lidt uvant teknik til belysningen. Mange af de objekter jeg har forsøgt mig med, har blanke og stærkt reflekterende overflader og for at undgå udbrændte områder og meget mørke skygger har jeg kombineret langtidseksponering og flash. Baggrunden er igen min HiLite og underlaget er endnu engang en opal akrylplade. Det nye er, at jeg har en softbox til kamera venstre på 1/64 styrke der bare fungerer som fillflash og jeg har en flash med snoot til kamera højre der fremhæver strukturer i objekterne og medvirker til, at objekter ikke bliver alt for jævnt oplyst. Eksponeringerne har ligget på mellem 3 og 8 sekunder og jeg synes det fungerer ret godt.

Diagram over opstillingen kan ses her.

—-

8 Responses to “Butikken er åben”

  1. Du gør det sq godt Jesper!
    Jeg har selv arbejdet meget i studio, og kunne ikke gøre det bedre selv.
    Thumbs up – jeg er imponeret.

  2. Jeg syntes billederne ser rigtig godt ud. For at se andre muligheder for produkt billeder, så kunne dette link måske hjælpe :)
    http://www.pixiq.com/contributors/koloskov

  3. Mange tak, Kim og Allan.
    Jeg synes jeg har fået en god start. 7 af 7 billeder er godkendt og det ene er allerede solgt 2 gange ;-)

    Tak for et godt link, Allan. Der er vist mange gode tips at hente.

  4. Det er jo super lækre resultater du kommer med. Jeg tænker at der efterhånden skal rigtig go’ fantasi til at lave nogle stock som ikke allerede er produceret?

    • Ja, en meget god fantasi og en nærmest ekstrem produktivitet skal der vist også til, for at tjene penge i den branche. Jeg kan nu mærke at min interesse er dalet kraftigt og jeg kommer sq nok ikke igang igen før til næste vinter.

  5. Næædog, så sidder man lige og gennemtrævler den lokale sprøjte http://www.syv-sogne.dk/sites/default/files/billeder/4750avisen_forside/pdf/4750Avisen107-apr-11.pdf . Og hvad ser man så på side 11??? Det må da udløse en præmie… :0)

    • Hæ-hæ, hallå – min hedningesjæl morer sig over, at det netop er det kirkelige indslag der bruger mit billede. :D

      En præmie siger du! Hmm – jeg har vist stadig en krøllet Olympus vindjakke i gaveskabet ;-)

      • Hmmjaa… Såån ka’ed gå når du absolut skal slippe dine pixel løs i den store verden, meen det ku’ da være værre??
        Anyway. Krøllet eller ej. Top herfra specielt hvis nu der lige kom dit hedenske ‘logo’ og en lille autograf på… Hæhæ!!!

Skriv et svar