Månedens billede, oktober 2010

31. oktober 2010 · Månedens billede, Modelfoto

Der er gået en måned igen. Månedens billede burde jo egentlig være et smukt efterårsbillede og jeg har også været på jagt efter ét i dag. Jeg må være blevet lidt rusten, for selv om vejret viste sig fra den gode side, kneb det gevaldigt med et “se” motiverne i dag. Heldigvis har jeg jo en pæn mængde modelbilleder fra sidste week-end så det var ikke så svært at finde en kandidat.

Billedet er det mindst arrangerede af de billeder jeg fik taget på dagen. Nina, som modellen hedder, stod og arbejdede med en anden fotograf og jeg sneg mig lige til at tage 4 billeder. Ingen flash eller reflektor – bare naturligt lys og en smule Photoshop. Jeg er vild med de halvlukkede øjne og det bly, lidt drømmende udtryk.

—-

5 Responses to “Månedens billede, oktober 2010”

  1. Det naturlige lys fungerer rigtig godt. Jeg kan godt lide blandingen af det varme lys fra venstre og det kolde lys bagfra. Men jeg synes næsten beskæringen på forsiden af din blog fungerer bedre end den fulde version.

  2. Herligt portræt, godt set, og taget i det helt rigtige øjeblik.
    Ekstraordinært i sit udtryk – og i smuk samklang med billedets andre elementer; Baggrund, farver, og dof.

  3. Mange tak til jer begge.
    Om det lige skal være 1:3 format som på forsiden ved jeg ikke helt, men en bundbeskæring er absolut en mulighed.

  4. Hvor kan jeg følge dig. Har haft det på samme måde, jeg er dog ikke nået så langt som at komme ud at tage efterårsstemninger. Syntes ligesom man er mættet efter CP dagen.
    Anyway, så er det et skønt ‘drømmende’ billede du har valgt. Man bliver glad af at kigge derpå.

    • Tak, Fif.
      Ja sådan en CP nørdedag holder længe, men jeg synes at mærke, at jeg trænger til at komme ud i naturen og spotte motiver. Det er så dejligt afslappende.

Skriv et svar