Archive for september, 2010

30. september 2010 · by Jesper · Månedens billede, Natur

Nå – den var sgu værre. Der er gået en måned og jeg har stort set ikke taget nogle billeder. Jeg tog nogle til min nieces barnedåb, men de kandiderer desværre kvalitetsmæssigt ikke rigtigt til, at blive et månedens billede. Derfor har jeg fundet et billede frem fra i vinters og det er der selvfølgelig en grund til.

På min arbejdsplads plejer vi at lave et serigrafisk tryk som julegave til kunder og leverandører. De kunstnere jeg lige kan huske er Flemming Brylle, Leif Mosevang, Poul Agger og de sidste par år, vores egen marketingchef Jan Graus Sørensen. I det selskab kommer der nu til at stå Jesper Videbæk.


Billedet bliver printet spejlvendt på en 6 mm klar akrylplade og afsluttes med en hvid bund, der enten printes eller serigraferes. Det giver en utrolig flot dybde og glans i billedet, at se det gennem den forholdsvis tykke akrylplade og jeg kan rigtig godt lide det enkle design i en sådan løsning. Formatet bliver 500 x 330 mm og der bliver lavet omkring 500 eksemplarer.

24. september 2010 · by Jesper · Diverse

Blot en lille servicemeddelelse. Jeg faldt over Raise Magazine og må sige at det er meget inspirerende. Det er på fransk og jeg aner ikke hvad det handler om, men det er en stor billedmæssig oplevelse. Tjek det ud! Raise Magazine.

1. september 2010 · by Jesper · Månedens billede, Modelfoto

Denne måneds billede er et portrætfoto af Zaid Almayah taget på lørdagens Creative Playhouse arrangement. Zaid står i skyggen af et skur og oplyses af en softbox fra højre og en håndholdt rå flash der skyder ind i baggrunden bag hans ansigt. Et af de mere simple setup fra vores strobist extreme gruppe, men meget effektfuldt. Jeg har dimset videre med det i Lightroom og Photoshop og er nået frem til et resultat hvor jeg ikke har andet at sige end: Det er sgu fedt!