Softbox

14. april 2010 · Diverse, Grej

Så er der kommet lidt nyt grej indenfor matriklen. Et Walimex kompakt flash kit samt et 5-i-1 70 x 110 reflektorsæt. Jeg har ingenting at sammenligne med, så jeg skal ikke gøre mig klog på kvaliteten, men det virker umiddelbart som en ganske rimelig kvalitet i forhold til prisen. Dog synes jeg nok, at holderen til både softbox og paraply virker noget skrammelagtigt. Det lille kuglehoved til softboxen har f.eks. svært ved at klare vægten, men det må jo holde så lang tid det kan.

Jeg fik lavet mig et lille fikst gulvhøjde studio i går aftes med det nye grej samt et par stole, et kasseret rullegardin og en papvin. Arbejdshøjden er ret trættende og jeg havde heller ikke rigtig noget motiv at fotografere, men jeg fik da øvet en smule med det forhåndenværende.

3 Responses to “Softbox”

  1. Hæ, hæ… Hvor pudsigt, har også lige invisteret i selvsamme :o) (så er der lidt mere til udfordringsplanen)
    Ingen tvivl om at det, ligesom alt andet, er lidt af en jungle at finde noget der virker stabilt og fornuftigt i den billige ende. Jeg syntes dog at mit Lastolite virker yderst fornuftigt.
    Uanset din mangel på motiver så syntes jeg dog at du er sluppet ganske smukt fra de smuler du fandt, tulipanerne er ganske yndige og lyset på bladene er jeg specielt vild med.

    • Jo tak, Fif. Jeg synes også det lykkedes meget godt med de tulipaner.
      Lastolite er vist et par kvaliteter højere end Walimex, så mon ikke du bliver tilfreds med dit køb. Og udfordringer kan vi jo altid bruge, men jeg ser det nu mere som en genstand til at udvide ens repertoire.

  2. Jo, jo… Nu man har bakset lidt med kræet er det underligt at man ikke har anskaffet sig udstyret noget før. Udfordringer, jada, vi skal da ha’ os et par fotokampe… ik’? :0))

Skriv et svar