Månedens billede, Januar 2010

20. februar 2010 · Månedens billede

Jeg har tyvstjålet en idé fra Fif. Månedens billede. Ét billede udvalgt mellem månedens skud som på én eller anden måde fortjener lidt ekstra fokus. Januar måneds billede har ikke nogen særlige tekniske kvaliteter. Det er taget i et mørkt lokale ved ISO 800, der sidder et hoved i vejen og det er temmelig rodet.

Det er valgt som månedens billede fordi det er taget under en ganske speciel begivenhed. Marianne står og holder tale, få minutter inden hun dimitteres fra Danmarks Biblioteksskole i Aalborg. 3½ års liv som græs-enkemand er forbi og der åbnes for et helt nyt kapitel i vores liv.

Tillykke Marianne!

3 Responses to “Månedens billede, Januar 2010”

  1. Sikken en glimrende idé :0) Jeg syntes månedens billede giver nogle gode tanker omkring det der har den nuværende fokus samt det at skulle udvælge. Pheew…

    Tillykke med fruen, forøvrigt… :0)

  2. Mja – jeg håber det er en glimrende idé du har fået :) Det der med at vælge er jo faktisk temmelig svært. Det er ét stort fravalg. Men på den anden side skal man jo være glad for, at der overhovedet er noget, at vælge fra.

    Som du også er inde på, så tror jeg et månedens billede er en god lejlighed til, at holde en lille status, vurdere månedens skud, hvad fungerer, hvorfor og hvorfor ikke, hvordan kunne det blive bedre osv. osv.

    Puh – jeg blir´ helt træt – måske man skulle nøjes med et kvartalsbillede :)

    – Tak for tillykket.

  3. Ahh… Ideen er nu ikke en ny opfindelse, men mere en tanke om at der så var en eller anden forpligtiglse til at smide noget på ihf en gang om måneden :0) Men du har ret, det er på mange områder er svært. Det er dog min overbevisning at det svære er sundt både med de ting du nævner men måske også med den bagtanke at experimentere mere med temaer (som du jo netop har gjort med din vidvinkel) det kunne også sagtens omfatte en måned med at arbejde i frøperspektiv eller udelukkende macro. Og netop temaer tror jeg er rigtig sundt for alsidigheden i fotografiet.

    Kvartalsbillede. Naa… du skal nok klarer den :0))

Skriv et svar