Archive for 2009

4. oktober 2009 · by Jesper · Diverse

efteraar_top

For pokker da hvor det blæser. Og regner. Egentlig har jeg lyst til, at pakke mig selv og kameraet ind i noget regntæt, men hver gang man stikker snuden udenfor, går der W.C. Fields i den, og døren bliver lukket igen.

Så er det jo godt man har nogle efterårsbilleder fra sidste år, der lige kan komme gennem maskineriet igen.

Gate


UPDATE 5. oktober.

Highlighting the interesting and the extraordinary …
Det er sgu blevet dagens billede på Aminus3 :)

aminus3

30. september 2009 · by Jesper · Grej

85mm

Jeg har shoppet igen. Jeg er kommet til at købe et Canon EF 85mm f/1.8 USM. Købt brugt med modlysblænde og B+W UV filter. Pris: ca. 125 poser økologisk havregryn. Finvalsede.

Jeg er ofte stødt på lovprisninger af netop dette objektiv. Super skarpt, flot bokeh, god kontrast og farvemætning og alt sammen til en meget rimelig pris. Jeg købte det nok mest pga. dets evne til at sløre baggrunden og det gør det også rigtig flot. Men det lider voldsomt af kromatisk aberration op til f/2.2. Først troede jeg faktisk der var noget galt med objektivet, men efter at have søgt på nettet har jeg fundet ud af, at sådan er det bare. Det er heldigvis nogenlunde let at fjerne, men det havde jo været rarere hvis det ikke var der.

Jeg har kun fået taget ganske få billeder med objektivet, alle under dårlige lysforhold og med stor blændeåbning. Men selv hvor det yder dårligst kommer der nu ganske gode billeder ud af det alligevel.

1. og 3. generation. (1/80 sek. f/2.0 ISO 250)

1. og 3. generation. (1/80 sek. f/2.0 ISO 250)

.

Emballage

Emballage (1/200 sek. f/3.2 ISO 250)

.

25. september 2009 · by Jesper · Kultur

Top

Pressemeddelelse fra Danmarks Fotomuseum:

Danmarks Fotomuseum har arrangeret en fotoudstilling med nogle af de bedste naturfotografer i Danmark.

StreamerEn række entusiastiske naturfotografer har organiseret sig i en landsdækkende forening – NaturFotografer i Danmark. Naturfotografernes fælles omdrejningspunkt er deres kærlighed til den natur, som vi er omgivet af, og det at kunne få mulighed for at skildre den gennem deres kameraer.

De omkring 180 medlemmer af foreningen fotograferer et bredt spektrum af motiver i naturen. Det er ikke alene fugle, dyr og landskaber der fotograferes, men også insekter, planter og hvad man ellers finder i naturen.

At fotografere i naturen er en stor udfordring for fotografen. Naturfotografien er måske den genre indenfor fotografiet, der kræver mest af fotografen. Det er en forudsætning med en basisviden om flora og fauna. Dyder som tålmodighed og stædighed er også påkrævet, såfremt naturfotografen vil opnå et billede ud over det sædvanlige. Sidst men ikke mindst er et dybdegående kendskab til det anvendte fotografiske udstyr en nødvendighed for at opnå det perfekte pletskud.

Naturfotografer har forskellige billedsyn og motivvalg. Der er mange, der skildrer naturen i dokumentariske fotografier. Andre tager mere kunstneriske billeder med fokus på billedvinkel og komposition. Men fælles for naturfotograferne er at de nyder naturen og de oplevelser de får med hjem – og kan oplevelsen samtidigt gemmes i kameraet har fotografen opnået det ultimative.

Naturfotografen stiller sig selv som opgave, at den virkelighed, som han eller hun oplever, skal oversættes til et fotografi. Fotografen er som regel alene med sit motiv, sin viden, erfaring og sin intuitive fornemmelse for, hvad der gør sig bedst på billedet. De bedste naturfotografier opstår, når disse ting sættes rigtigt sammen og ”oversættelsen” giver et seværdigt resultat.

Foreningen afholder hvert år en fotokonkurrence, hvor der kåres en vinder indenfor flere kategorier. Det er de sidste 3 års vinderbilleder, der kan ses på fotomuseet, og der venter publikum en storartet oplevelse med billeder, der bringer beskueren tæt på naturen.

Fotoudstillingen har titlen NaturFotografer i Danmark og kan opleves på Danmarks Fotomuseum i perioden 3. oktober 2009 til og med 24. januar 2010.

Yderligere oplysninger:
Kontakt venligst museumsleder Bjarne Meldgård, tlf. 97 22 53 22, www.fotomuseum.dk eller www.nfd.dk

4. september 2009 · by Jesper · Diverse

fz_banner

Uha. Det er vist nogenlunde første gang, at jeg har holdt så lang en pause i bloggeriet. Det skyldes til dels, at jeg faktisk ikke har været ude med kameraet siden regnvejrsdagen i Århus. Det skyldes også, at jeg har været med til at lave en blog for min virtuelle fotoklub, Fotozite.dk.

Jeg håber medlemmer og gæster vil tage godt imod den og I er hermed også inviteret. Tryk på banneret for at komme til bloggen.

God fornøjelse.

10. august 2009 · by Jesper · Diverse

IMG_0174

I går da jeg sad og følte mig som en mørkt ristet kaffebønne og lavede billedet med broen, sad jeg også og legede lidt med dette billede fra Horsens Fjord. Jeg blev ikke tilfreds med det i går, men i dag synes jeg det er rigtig godt. Mærkeligt. Det ser i hvert fald en anelse køligt ud – faktisk ret cool :)

IMG_0779

9. august 2009 · by Jesper · Diverse

_MG_2473

Her kommer lige et gammelt billede. Det er sindsyg lummervarmt i dag. Faktisk har jeg tid til, at tage ud og fotografere, men naboerne tvang en masse alkohol i mig i går aftes og jeg orker ikke bevæge mig ud i denne varme. Så kan man jo meget passende sidde og kigge nogle af sine gamle billeder igennem. Jeg fandt dette billede frem og efter en ny RAW fremkaldelse blev det til et helt nyt billede. Det er taget en frostkold novembermorgen på Sydhavnen i Horsens. Åh – hvem der bare havde en is!

IMG_6419

1. august 2009 · by Jesper · Diverse

_MG_4306

Aros er et dejligt sted. Man må ikke fotografere i galleriområderne, men gerne på de åbne pladser imellem. Billederne hér er en uge gamle og taget med min 50 mm f/1.8. Der er ikke vildt meget lys derinde på en overskyet dag, så det er nødvendigt med et lysstærkt objektiv.

Samtidig er det en test af et Lightroom plug-in der hedder LR2 Mogrify som kan lave rammer og indsætte tekst på et billede under export. Ganske fikst egentligt. Klik på billederne for at se dem i større format.

_MG_4307-1

.
_MG_4313-1

.

24. juli 2009 · by Jesper · Fototur

top

Ja, alt har jo en ende – og desværre har den nu ramt min ferie. Nu er der bare en week-end tilbage og så er det tilbage på pinden. YRK!

I dag var vi et smut i Århus. Et par timer på Aros, den obligatoriske kaffe på Sigfreds, slentren ned ad strøget for at ende på Åboulevarden og spise en sen frokost på Cafe Viggo. Det var dejligt.

Så begyndte det at regne.

Free tables

Free tables

.

Så begyndte det at regne - bare regne ...

Wundervejr

.

-

Dots

Der findes ikke dårligt fotovejr – kun dårlig beklædning og placering!
Jeg stod ca. en halv time under Magasin´s halvtag og skød løs på de forbipasserende. Start slideshowet her nedenunder, for at se flere billeder.

23. juli 2009 · by Jesper · Diverse

is_top

Ahh – nu har jeg arbejdet på de to skønheder så længe at jeg trængte til, at lave noget der er virkelig grimt. Jeg præsenterer hermed den ene af mine brødre. (Den anden er nu også grim). :)

Det glade udyr.

Det glade udyr.

20. juli 2009 · by Jesper · Diverse, Modelfoto

Tørslev_top

Billederne fra FotoZites forårstræf i Tørslev er endelig blevet færdige. Det har taget meget lang tid.  Jeg ville vente til jeg fik min nye computer og derefter skulle jeg lige sætte mig ind i Lightroom og få lidt rutine i, at redigere billeder med programmet. Og så har der været alle mulige andre ting. Ferie for eksempel :)

Jeg har ikke nogen egentlig gennemgående stil eller rød tråd i fremkaldelserne, men har mere taget udgangspunkt i hvert enkelt billedes udtryk og arbejdet ud fra det. De er alle klargjort udelukkende i Lightroom.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

« Older Entries
Newer Entries »