
Ja, alt har jo en ende – og desværre har den nu ramt min ferie. Nu er der bare en week-end tilbage og så er det tilbage på pinden. YRK!
I dag var vi et smut i Århus. Et par timer på Aros, den obligatoriske kaffe på Sigfreds, slentren ned ad strøget for at ende på Åboulevarden og spise en sen frokost på Cafe Viggo. Det var dejligt.
Så begyndte det at regne.
.
.
–
Der findes ikke dårligt fotovejr – kun dårlig beklædning og placering!
Jeg stod ca. en halv time under Magasin´s halvtag og skød løs på de forbipasserende. Start slideshowet her nedenunder, for at se flere billeder.
–
Hej Jesper.
Du har et godt øje til at ‘indfange’ stemninger. ‘Free tables’ er virkeligt fedt! Godt gået.
Flot toning, og meget stemningsfyldte billeder.
-Jesper
Tak Jesper.
Ja regnvejr er faktisk rigtig godt fotovejr … når bare man står i tørvejr
Hej Jesper
Hold da op nogle flotte billeder. Skønt at se, hvor meget man kan få ud af at stille sig under et halvtag og skyde løs
-Niels
Tak for din kommentar, Niels.
Begejstringen for sine billeder falder gerne med tiden, men denne serie synes jeg stadig er rigtig god. Det glæder mig, at du synes det samme