Slowspeed

9. juni 2009 · Diverse, Fototur

top

Der er lidt stille omkring mit fotografering for tiden, men der er jo også meget andet, der skal passes og ordnes så engang i mellem må kameraet jo klare sig selv. På arbejdet har finanskrisen været på besøg, så vi har gang i noget arbejdsfordeling og afspadsering. Det skaber selvfølgelig noget usikkerhed og gør måske også, at man ikke har så meget energi til ens fritidsinteresser. Samtidig er jeg i gang med nok det største projekt jeg har lavet, i de efterhånden mange år jeg har været ansat. Jeg arbejder på en dekorering af Fynsværkets nye halmfyringsanlæg, bestående af omkring 75 stk. forskellige enkeltstående kornstrå i op til 17 meters højde. En opgave der giver en del hovedbrud, en masse slavearbejde og nogle uforudsete hændelser.

I går var vi inde hos Birgitte for, at hænge hendes nye fladskærm op, og på vejen hjem gik vi en hurtig tur langs vandet og så det meste af udstillingen Sculptures by the sea.

Mænd med skudhuller

Mænd med skudhuller

Drops

Drops

Head on

Head on

Udstillingen varer 2 uger endnu og jeg skal helt sikkert derind igen. Det er en oplagt mulighed for at lege med noget off-shoe flash og der er rigtig mange interessante skulpturer som er mange gensyn værd.

Turen sluttede ved kajakklubben hvor jeg ikke kunne stå for dette motiv. ↓

Home

Home

6 Responses to “Slowspeed”

  1. Hej Jesper

    Jeg kender godt det med at være underdrejet (fotografisk). Underlig følelse af at ville, men ikke have tid/energi. Jeg håber alt godt for dig og dit job.

    Jeg kan godt forstå at du vil tilbage til den udstilling. Jeg var lige forbi deres hjemmeside og det ser MEGET spændende ud!
    Og det gør dine billeder til indlægget også. Ser du leget med flashen :-)

    Bye the way så synes jeg også dit “header-billede” til dette indlæg ser spændende ud.

    Og “bye the second way” så siger jeg tak for dine indput vedr. køb af objektiver. Jeg er stadig på udkig og har ikke helt bestemt mig endnu.

    Hilsen
    Theo

    • Hej Theo.
      Ja jeg tænkte nok du ville forstå hvad hvad jeg mener :)
      Det er ikke så fedt, når dét man egentlig har allermest lyst til, ikke får den plads og opmærksomhed som man synes det bør have.

      Udstillingen er ret enestående. Det er glædeligt, at det for en gangs skyld ikke er jer øboere, der løber med de spændende kulturtilbud :)
      Den der lille topbanner er fra en af de mindre prangende genstande i udstillingen. Det er 2 slanke glassøjler på ca. 2,5 meters højde der er limet(?) sammen af tyndere plader på den lange led og derefter slebet lidt i facon. Deres udtryk kan jeg ikke rigtig beskrive, men det er en verden af spejlinger, brydninger og transparens. Ret fedt – kom over og kik ;-)

      Det er da dejligt hvis du kan bruge mine objektiv råd. Normalt synes jeg sådanne råd blot bidrager til forvirringen :)

  2. Hej jesper.
    Du har godt nok fået godt fat i flash-foto! Det ser lækkert ud. :) Specielt drops og Head On synes jeg er interessante.
    -Jesper

    • Hej Jesper.
      Joo – det går da fremad med det flashing. :) Jeg er rigtig glad for, at jeg endelig har fået købt en. Det giver jo nærmest en ekstra dimension til fotografiet.
      På disse billeder sad den nu bare på kameraet, men udstillingen er jo som skrevet oplagt til, at lege med off-shoe flash. Måske er du med på at flashe dernede en aften, når det gode vejr kommer tilbage?

      • Det kunne være hyggeligt. Ved du hvor længe udstillingen er der?

        Det er en anden type for fotografi ihvertfald, og den virker meget oppe i tiden lige nu. Jeg ser mange bruge flashen kreativt, men også mange steder, hvor jeg tænker at fotografen kunne have prøvet liiiiidt bedre. :) Den kan hurtigt bliver for dominerende og hård. Men så igen… Andre gange er det jo lige den ekstra kant, der gør at billedet virker. :) Fotografi er dejligt! :D

        -Jesper.

        • Ja det er sandt. Flash skal bruges med omtanke. Den kan både løfte og ødelægge et billede.

          Mht. udstillingen, så varer den til d. 28 juni, så mon ikke der kommer bare en enkelt aften med godt vejr inden da.

Skriv et svar