Street

10. maj 2009 · Fototur

street_top

Sådan omkring middagstid sidder jeg henslængt i sofaen med laptoppen på skødet og kigger på Peter Funchs hjemmeside. Han er en dansk fotograf bosat i New York, hvorfra han bl.a. har lavet denne serie streetshots. Den er absolut et gennemsyn værd. Marianne trængte åbentbart til en pause fra bacheloren, for hun kom ind og spurgte om vi ikke lige skulle tage til Horsens for, at spise frokost og fotografere lidt.

Efter en 330,- kroners brunch (ca. samme pris som 20 poser øko havregryn!) på Benedictes gik vi en tur rundt i byen for at fotografere. Med Peter Funch på nethinden valgte jeg min 70-300 mm, for nu skulle der tages streetshots. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg må indrømme, at der skal kæmpes lidt med ens blufærdighed. Man skal altså ret tæt på folk, selv med en 300 mm, hvis man vil fange lidt nærvær i billederne. Man skal også være ret hurtig for, at fange det rette øjeblik og der levnes ikke meget tid til, at fedte med indstillingerne. Det er en disciplin der kræver tilvænning og øvelse og det bliver ikke nemmere af, at der er så få mennesker på gaden. Der er ikke meget New York over Horsens en søndag eftermiddag. Det er ikke til, at fange folk i alt ubemærkethed og det var meget få der ikke opdagede, at de blev fotograferet.

Al begyndelse er svær og der kom ikke rigtig noget brugbart på kortet, men her er de tre mindst ringe.

300mm, f/5.6, 1/1000 sek, ISO 160

300mm, f/5.6, 1/1000 sek, ISO 160

70 mm, f/5.6, 1/400 sek, ISO 160

70 mm, f/5.6, 1/400 sek, ISO 160

300 mm, f/11, 1/250 sek, ISO 160

300 mm, f/11, 1/250 sek, ISO 160

4 Responses to “Street”

  1. Hej Jesper
    Dine streetshots er vist et skoleeksempel på at den genre (også) er svær.

    Når man fotograferer landskab, arkitektur eller andet “dødt” har man tid til at finde den rette vinkel osv. Det har man ikke i streetshots. Her fåergår alting meget hurtiigt ogo uventet.
    Det er EN del af det, men en anden og måske meget meget sværere del af street (ogf for så vidt alle billeder hvor der er mennesker på) er at du (fotografen) skal blotte sig selv. Det er noget der optager mig en del for tiden. Det med at man som fotograf bliver nødt til at blotte sig for at få netop DET man ønsker at få frem i billedet til at være personligt. Billeder der ikke rummer fotografens “fingeraftryk” og ide/holdning, bliver bare en registrering og dermed intetsigende.
    Og dine tre billeder viser netop dette. (håber ikke du tager det ilde op Jesper, for det er ikke ment som en kritik af dig eller dine billeder).
    Men (for mig) viser dine billeder ikke noget væsentligt. De registrerer to mænd på en gade, en pige foran an lastbil og en mand på en bænk. Intet andet. De sætter ikke gang i mine følelser eller holdninger. Det giver mig ikke sorg, glæde eller andet.

    Og igen Jesper: Jeg er ikke ude på at genere dig, men reflekterer blot over noget jeg selv har MEGET svært ved og som jeg synes er MEGET vigtigt.

  2. Hej Theo.
    Jeg sætter stor pris på åbenhjertig og velargumenteret kritik, så hold dig endelig ikke tilbage.
    Jeg synes nu ikke streetshots nødvendigvis skal røre folks følelser, og slet ikke ud til yderpunkterne som du nævner, sorg og glæde. For mig skal de indeholde enten en åbenlys historie eller en “detonator” til, at folk digter deres egen. Desuden kan det være en formidling af stemning og selvfølgelig dermed også en formidling af følelser.

    Prøv at kigge på billederne endnu engang, og husk at klikke dem op i stor størrelse. Som jeg vist også skrev i indlægget er billederne ikke noget særligt, men jeg synes ikke de er så ringe som du giver udtryk for. Nu var jeg jo selvfølgelig også selv til stede, så det gør det jo noget nemmere at læse eller lave historien.

    Billede 1.
    De to mænd og deres kærester går strøgtur og pludselig opdager mændene at de har gået pigerne agterud. De vender sig om og konstaterer at kæresterne hænger ved endnu et udstillingsvindue, længere nede af gaden. Mændene stiller sig med hænderne i henholdvis lommerne og i siderne og signalerer “kom nu for faen – vi skal ned på caféen og have den øl”. Jeg kan også godt lide den store kontrast i de to herres look og statur. Dernæst er jeg godt tilfreds med dybdeskarpheden hvor jeg har fået isoleret dem godt fra omgivelserne uden at man er i tvivl om at de befinder sig i byen.
    Det billede er jeg faktisk blevet helt tilfreds med.

    Billede 2.
    Den er noget tyndere og kræver nok en forklaring.
    I baggrunden er der en brandbil og en brandmand. Der er også en brilleforretning og den er fyldt med røg. Jeg sidder og kigger på begivenheden da denne pige kommer gående med en indpakning fra bageren. Jeg tænker på et ordsprog der hedder noget lignende “den enes død, den andens brød” og får knipset et billede. Hun kigger direkte ind i kameraet og jeg kan godt lide hendes ansigtsudtryk, der stiller flere spørgsmål end det giver svar.

    Billede 3.
    Det siger heller ikke mig så meget. Her ser jeg bare en mand der stornyder det gode vejr i de rolige omgivelser.

  3. Måske var jeg lidt for “krævende” i første indlæg, men grundlæggende skal (som du osse selv siger) der være en åbenlys historie eller en detonator til at seeren selv kan digte. Det er ret godt defineret iøvrigt Jesper :-)

    Men jeg synes stadig ikke der er så meget historie i de tre billeder. Min “detonator” tændte i hvert fald ikke noget i min fantasi der fik den til at eksplodere (hvis du forstår).
    Dine forklaringer til billederne gav en baggrund og SÅ kan jeg godt se hvad du mener med billederne, men uden forklaringerne var der ikke rigtig noget.
    Igen vilo jeg lige understrege at dette er ikke sagt for at genere eller spille smart eller skide klog, Jesper – for jeg synes du er en go´ fotograf og jeg er selv slet ikke oppe på niveau.
    Men dine tre billeder, viser mig bare at det ER SKI……ENORMT svært at fotografere og formidle et budskab eller følelse.

    M.h.t. til Peter Funchs billeder. Jeg læste en artikkel i Politiken om netop de billeder du linker til. Og han har siddet på et gadehjørne i laaaaaang tid og skudt. Et år vist nok. Ideen er så at han ville lave billeder hvor mange mennesker gør det samme (ryger, tager underlige skridt, har aparte tøj på osv)
    Men billederne er ikke “one-takes”. Billederne er manipulerede. Sammensatte af de mange billeder han har taget på samme gadehjørne.

  4. Hej Theo.
    Jeg opfatter det på ingen måde det du skriver for negativt. Jeg er faktisk meget glad for, at du har brugt tid på at vurdere billederne og sætte ord på dine betragtninger.

    Nu var det mit første forsøg med streetfotos, og derfor var jeg ikke så kritisk. Det er jo gerne sådan at jo bedre man bliver til en ting, jo mere kritisk bliver man også. Det man skal huske på som formidler er, at fotografen og betragteren ikke har samme baggrund for oplevelsen af et billede. Når jeg ser på disse billeder genkender jeg jo hele situationen, minutterne før og efter, husker den varmende sol, stemningen på gaden og smagen af cappucinoen der stadig sad i ganen. Betragteren derimod, har jo kun den 1/400 sek. som billedet viser.

    Det er jo dét jeg har glemt, og dét du har mindet mig på.

    Jeg kendte ikke Peter Funch, og nåede ikke at researche ham, så jeg vidste ikke han var en “snyder”. Jeg må vist hellere kigge lidt på ham for det lyder ret interessant og der er altså nogle rasende gode billeder imellem.

Skriv et svar