Forår

23. april 2009 · Fototur

bzz_top

I søndags stod jeg og manglede nogle forårsbilleder, så jeg gik en tur rundt i skoven for at fange stemningen. Bagagen bestod af mit 40D med et 70-300 mm objektiv.

Jeg synes det er så flot på denne tid, hvor det næsten kun er de hvide blomster på træerne der er sprunget ud. Det giver en stor kontrast til de lidt langsommere træer der stadig står uden blade, men med knopper så spændte, at de kan eksplodere hvert øjeblik.

De hvide er vist på deres højeste lige nu og inden længe overdrager de scenen til de lysegrønne.

Forår

Forår

-
Jeg stod og kiggede op på et eller andet træ med lyserøde blomster og bemærkede, at der var et par flyvende objekter der nogle gange stod stille i luften. Jeg ved ikke hvad de er for nogle – jeg synes de er for store til at være svirrefluer, og det er hverken bier eller hvepse. Men de kan stå stille og de gør det med hovedet opad og bagkroppen nedad. Jeg fik skudt sådan i bzz-fætter lige i r….

Den er ikke helt super skarp, men hva´pokker …

Bzz-fætter

Bzz-fætter

4 Responses to “Forår”

  1. Hej Jesper

    Dejlige forårsbilleder du her viser frem. Jeg kan godt li´ din beskæring af mælkebøtten – de lange smalle billeder synes jeg godt om. Og dine få klare farver lander fint i min optik – men det er jo meget individuelt.

    De hvide med den blå baggrund er rigtig flot også. Jeg tror dit billede vil kunne blive endnu bedre, hvis du havde fået lavet en “pænere” afslutning i bunden af billedet. Det virker som om, at det er beskåret helt tilfældigt – uden en “kærlig hånd” ;-)

    Og så er titlen på Bzz-fætteren bare super – griner.

    Glade fotohilsner
    ;-) Lars

  2. Hej Lars. Håber det går dig godt.

    Tak for kommentaren – det er fedt når man får respons på det arbejde man ligger i at blogge :)

    Med hensyn til den “kærlige hånd” så har du nok ret i at det ikke fungerer 100%, men naturen er så frygtelig rodet og jeg havde ikke held til at finde det helt rigtige udsnit. Måske jeg skulle prøve med en vignettering.

    Jeg er glad for at du kan lide de lange smalle billeder. Jeg forsøger at lave et til hvert indlæg, og det er faktisk ofte dem der tager længst tid.

    Mvh. Jesper.

  3. Hej igen Jesper

    Jo tak, jeg har det fint og er frisk igen. Jeg er tilbage i ISO8000 som efterhånden udvikler sig i den retning der var min grundtanke i sin tid. Der begynder at komme medlems-iværksatte aktiviteter og det er lige sådan jeg synes det skal være – det er rart.

    Jeg synes din blog er fin og inspirerende – må jeg linke til den fra min blog? Du har et veldudviklet “foto-øje” som jeg gerne vil kunne vise til mine “læsere”.

    Tanken med min egen blog (som er helt ny) er, at kombinere udvalgte billede med reflektioner over livet i al almindelighed. Billederne kan være med til at forstærke mine budskaber.
    Jeg tror nok jeg ender med at “nedlægge” min hjemmeside i den form den har nu (www.larsthomsen.dk) og flytte min blog til det det domæne.

    Gode hilsner
    ;-) Lars

  4. Godt at høre at du er frisk igen, Lars.

    Ja – jeg holder jo lidt øje med iso8000 på nettet og kan se, at der langsomt, men sikkert, er gang i udviklingen. Det er jo dejligt. Jeg har derfor også set din blog . Du starter meget godt ud og det er interessant med blandingen af fotografi og livsreflektioner. Især når man kombinerer begge dele – altså illustrerer teorier/reflektioner med egne fotografier. (ja det var en lille udfordring) :)

    Jeg tror i øvrigt, at det at blogge udvikler ens fotografi. Man laver en langt større efterrationalisering af sine billeder og jeg tror det på sigt gør, at de bliver motivmæssigt mere indholdsrige. Man bliver simpelthen bedre til, at spotte udsnit og historier og til at analysere sine billeder.

    Så jeg kan kun anbefale, at give den gas med din nye blog. Og lad os endelig krydslinke til hinandens. Selv om jeg blogger for min egen fornøjelse, så giver det rigtig god energi at vide, at der er nogle der læser med. Det giver også et vist pres, da man jo godt ved, at der hyppigt skal laves indlæg hvis man også ønsker at fastholde læserne.

    Så – good luck and good blog!

    Jesper.

Skriv et svar