Archive for marts, 2009

2. marts 2009 · by Jesper · Konkurrence

flugt_banner

HA – jeg vandt sgu månedskonkurrencen på fotozite. Som skrevet i forrige indlæg var temaet for februar ”Spooky”. Der var 13 tilmeldte billeder i denne måned og de var næsten alle af meget høj kvalitet. Stemmerne var også meget spredt og kun ganske få fik ingen stemmer. Det betød også, at ingen billeder fik særlig mange af de 19 afgivne stemmer og der måtte faktisk også gang i en omstemning i det 3 af billederne havde fået 3 stemmer hver. Det ene var mit billede. :)

Jeg selv, stemte i første omgang på dette billede af Sebastian-Alexander. Jeg synes ikke skygger og højlys ligger så godt, men jeg gav min stemme for kreativiteten og den umage han har gjort sig. Og så er det altså ret spooky.

Vi fik endnu 2 dage til omaftemningen der blev afsluttet hér til aften. De to andre billeder fik henholdsvis 4 og 6 stemmer og mit fik 10.

Det er nu mig der skal finde på emnet til næste måned. Jeg tror jeg har en god idé, men nu vil jeg lige fejre det med et lille glas vin og tænke lidt videre over det i morgen.

Selvom billedet også er i forrige indlæg, kommer det lige igen.

Flugt.

.

Newer Entries »