
Sondrup Strand er et af mine yndede udflugtsmål. Det ligger omkring 5 km. hjemmefra og er altid god for et par stemningsbilleder. Især om morgenen er der fint, i det solen står op over Gylling Næs og Alrø der er så flade, at de ikke sender lange skygger, men blot giver motiverne tegning og dybde.
Her til morgen var der 4 graders frost, næsten vindstille, blankt vand og is i strandkanten. Det var ikke et menneske at se, ingen trafikstøj – ja selv fuglene var stille. Der var så smukt og fredfyldt, at jeg næsten glemte at fotografere.
_
Der er altid noget at bygge motivet op omkring ved Sondrup Strand. Der ligger joller på land og i vand, der er fortøjningspæle, stenhøfter, drivtømmer, badebro og meget andet.
Jeg prøvede at arbejde lidt videre med temaet ledende linier sammenholdt med den klassiske regel om forgrund, mellemgrund og baggrund.
De 3 billeder hér blev de bedste. De 2 sidste kan klikkes op i størrelse.
Godt Nytår, forresten


Hej Jesper
Ret god blog du har her.
Jeg synes det er et super godt billed du har sendt ind, håber du vinder !.
Det giver inspiration at læse om dine billedoplevelser, måske mit lille kamera skal frem i weekenden så jeg kan få sendt et foto til TV2 konkurrencen:-).
God fotojagt – Kjeld
Hej Kjeld.
Du er den første der afgiver en kommentar.
Jeg tror sgu du får en præmie
Tak for din ros – og ja – se så at komme ud og tage nogle billeder!
Hej Jesper
Jeg bor ved Sondrup Stand og ledte efter noget andet på nettet da jeg faldt over dine billeder. Skønt at se at motiverne fanges ind og gemmes både på nethinden og internettet
Hvordan gik det med at vinde priserne ??
Mange hilsener
Lene
Hej Lene.
Mange tak for din kommentar.
I bor jo skønt dernede i Sondrup Strand så jeg har mange billeder derfra. Selv bor jeg i Hundslund, så der er heldigvis ikke så langt derned.
Vedr. priserne – så blev der desværre ingen til mig