Archive for oktober, 2008

1. oktober 2008 · by Jesper · Konkurrence

fotozite.dk har vi en månedskonkurrence hvor vinderen, udover en lille præmie, får retten til at vælge næste måneds tema. Temaet for september var Simplicity, udstukket af Erik Sørensen.

Vi havde haft en af de utallige perioder med regn , blæst og gråvejr men en dag jeg var på vej hjem fra arbejde, var det klaret op med blå himmel og vindstille. Jeg tænkte at stillestående vand og solnedgang måtte kunne give et billede der passede til konkurrencens tema, så jeg kørte til Alrø og gik en tur derovre.

Ét af de sidste billeder jeg tog var dette.

Rusen

Rusen

Jeg synes egentlig ikke rigtig at det var noget, men Marianne overbeviste mig om, at det skulle deltage.
Og det er jeg nu meget taknemmelig for. Jeg vandt nemlig :-)

Billedet er taget oppe fra dæmningen og ned i det næsten helt stillestående vand. Renset lidt op for tang og andet fnuller i vandoverfladen, og tilført vignettering.

Citat fra Redaktøren:

Med det klare flertal af stemmer gik ”Rusen” rent ind hos Fotozites  medlemmer. Her er begrebet ”Simplicity” formidlet på smukkeste vis og fremstår som en særdeles flot eksponent for at det ofte er de enkle og ukomplicerede virkemidler, der står stærkest hos beskuerne. Dermed ikke sagt at det er en ukompliceret opgave at formidle det ukomplicerede – vel snarer tvært om. Særligt når det er gjort som her.
Et STORT tillykke til Jesper! Præmien bliver sendt snarligt!

Jeg takker så mange gange.